Minden
Historisk kirkeby med krydsende floder
Minden ligger strategisk godt placeret ved floden Weser og har spillet en betydelig rolle igennem historien.
Frem til den westfalske fred i 1648 var byen bispesæde, og denne status afspejler sig i bybilledet, der er velsignet med et stort antal kirker.
Efter den westfalske fred blev Minden en del af Preussen, hvor den fik en nøglerolle som militærbastion på grund af beliggenheden ved den vigtige flod Weser.
Floden danner også ramme om det spektakulære vandkryds, som blev opført i 1914 som en del af etableringen af den 327 kilometer lange kanal Mittellandkanal, som forbinder Dortmud-Ems kanalen i vest med Elben i øst. En 341 meter lang vandbro leder kanalen over Weser.
Fakta om Minden
Indbyggere: 85.000
Delstat: Nordrhein-Westfalen
Afstand fra Danmark (Padborg): 380 km
Togstation: Ja
Oplev: #Kirker, #Weser, #Historisk bykerne, #Kaiser Wilhelm Denkmal
Fakta om Minden
Indbyggere: 85.000
Delstat: Nordrhein-Westfalen
Afstand fra Danmark (Padborg): 380 km
Togstation: Ja
Oplev: #Kirker, #Weser, #Historisk bykerne, #Kaiser Wilhelm Denkmal
(Annonce)
Flotte spor fra fortiden
Fortidens strategiske betydning har ad mange omgange betydet, at Minden har været kritisk involveret i krige. Senest i 2. Verdenskrig, hvor bomberne faldt tæt i centrum.
Det betyder desværre, at en god portion af fortidens monumenter er forsvundet, hvilket er tydeligt når du bevæger dig rundt i byen i dag.
Der er dog samlet set stadig masser af historiske bygninger at kigge nærmere på. For eksempel den imponerende domkirke, det gotiske rådhus på markedspladsen og det velbevarede stenhus ”Alte Münze”, hvis historie går helt tilbage til 1260.
Læg dertil en række pragtpalæer opført i den sprudlende weser-renæssancestil og det hyggelige kvarter Schnurrviertel, og du har opskriften på en eller flere feriedage fulde af sightseeing.
(Annonce)
Seværdigheder

Kirker
Minden bugner af seværdige kirker. Den mest iøjnefaldende er domkirken, hvis historie går helt tilbage til slutningen af 700-tallet. Kirken tog slemt skade under 2. Verdenskrig, men den er nænsomt restaureret. Andre seværdige kirker tæller St. Simeonis og St. Martini.

Markedspladsen
Markadspladsen er omringet af velholdte og velrestaurerede gavlhuse, bindingsværkshuse og småpalæer. Mest iøjnefaldende er det gotiske rådhus fra 1260. Læg mærke til den udvendige søjlegang, som stammer helt tilbage til rådhusets grundlæggelse.

Schnurrviertel
Kvarteret Schnurr folder sig ud bag kirken St. Martini. Her er derlokal stemning i fuld skala pakket ind i brostensgader og ydmyge bindingsværkshuse. Læg især mærke til det lille bindingsværkshus Windloch med det spidse tag og Alte Münze fra 1260, som skulle være det ældste stenhus i Westfalen.
Kaiser Wilhelm Denkmal
Monumentet Kaiser Wilhelm Denkmal står på en bakketop få kilometer syd for Minden.
Det i alt 88 meter høje monument er rejst i 1896 til minde om den tyske kejser Wilhelm. Det står på toppen af en cirka 300 meter høj bakke.
Det er muligt at køre næsten hele vejen op til monumentet i bil. Er du vandrefrisk, så fører en vandrerute også hele vejen op ad den stejle bakke.
Fra monumentet er der en fornem udsigt over omgivelserne.
Billeder fra Minden








(Annonce)
Spise og sove
Spisesteder
Du kommer ikke til gå sulten fra et besøg i Minden. Her er et stort udvalg af spisesteder. Især omkring markedspladsen.
Overnatning
Der er gode muligheder for at sove i eller omkring Minden.
Få evt. et overblik på bookingportaler som Booking.com, Tripadvisor eller AirBnb.
Links og kort
Minden Erleben – turistinfo på tysk og engelsk
Kaiser Wilhelm Denkmal – hjemmeside for monumentet på med info på tysk
Oplevelser i nærheden

Bad Salzuflen
Saltholdig bindingsværks- og kurby

Teutoburger Wald
Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer

Weserbergland
Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer

Verden
Verden er fuld af gode oplevelser
(Annonce)





