Saltruten
Følg middelalderens hvide guld fra Lüneburg til Lübeck
Før køleskabe og frysere blev allemandseje, spillede salt en afgørende rolle i forhold til at holde fødevarer friske. Derfor var ”det hvide guld” en eftertragtet handelsvare, og salt blev transporteret i stor stil langs de gamle handelsveje.
En af de vigtigste saltruter gik fra Lüneburg til Lübeck. Lüneburgs undergrund var nemlig fuld af salt, og det var noget, de magtfulde hansekøbmænd forstod at udnytte til at skabe store rigdomme – blandt andet på saltning af sild fanget i Østersøen.
I starten foregik transporten af salt mest på land, men med etableringen af Stecknitz-kanalen i 1398 blev det muligt at fragte saltet på vand hele vejen fra Lüneburg til Lübeck.
Da saltudvindingen var på sit højeste, blev der transporteret 30.000 ton salt på vandet hvert år.
(Annonce)
Populær flad cykelrute
I dag er saltudvindingen for længst tørret ind og har mistet sin betydning.
Men den historiske rute lever stadig videre – blot i turistøjemed. Der er nemlig etableret en cykelrute, som følger saltets gamle rute ad vandvejen mellem Lüneburg og Lübeck.
Ruten ”Alte Salzstrasse” er 93 kilometer lang og går for det meste langs vandet. Dermed venter der ikke de store stigninger undervejs. Da underlaget samtidig er ganske solidt, er cykelruten velegnet alle, der kan cykle nogle kilometer.
Er du i bil, kan du også følge den gamle saltrute. Fra Lüneburg til Lauenburg skal du følge vej B209 og fra Lauenburg til Lübeck er det B207, du skal sigte efter.
(Annonce)
(Annonce)
Smukke byer og stor ingeniørkunst
Undervejs fører ”Alte Salzstrasse” dig forbi hyggelige mindre byer som Lauenburg og Mölln, der er værd at gøre et stop ved. Du kan også vælge at tage en lillebitte afstikker og besøge den seværdige domkirkeby, Ratzeburg.
Derudover kan man flere på ruten steder se interessante historiske levn fra den gamle transportrute.
Det gælder eksempelvis den helt gamle Stecknitz-kanal, som var den oprindelige færdsesåre, indtil den nyere Elbe-Lübeck-kanal kom til og erstattede Stecknitz-kanalen i 1800-tallet.
En af de mest spektakulære menneskeskabte konstruktioner langs ruten er det såkaldte skibshæveværk ved Scharnebeck. Her bliver skibene i en sluse løftet 38 meter med et imponerende elevationssystem.
(Annonce)
Byer på Saltruten
Billeder fra byer på Saltruten













(Annonce)
Andre ferieruter

Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Fördesteig
Smuk vandrerute langs Flensburg Fjord

Saltruten
Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej



