Eifel

Grønne naturoplevelser i det gamle vulkanområde

Naturområdet Eifel ligger på grænsen mellem delstaterne Nordrhein-Westphalen og Reinland-Pfalz. Det er et gammelt vulkanområde, hvor bakkerne tidligere var vulkantoppe og søerne var vulkankratere.

I dag er vulkanerne for længst udslukte – ja, faktisk skete det sidste udbrud for over 12.000 år siden.

Derfor kan du helt trygt besøge ferieområdet Eifel – og det er faktisk en rigtig god idé at sætte kursen mod det bakkede landskab

For Eifel lokker med adskillige gode vandreruter, hyggelige småbyer og smukke udsigter. En stor del af området er i øvrigt udnævnt til nationalpark. Det betyder, at området er rigtig godt skiltet, og at der er masser af faciliteter i skovene.

Der er naturoplevelser for både store og små i Eifel
Monschau
Postkortidyl i Monschau ved naturområdet Eifel

Flere indgange til de gode oplevelser

Nationalparken er god at sigte efter, hvis du vil holde ferie i området. De fleste seværdigheder og oplevelser befinder sig nemlig inden for nationalparkens grænser. Der findes fem forskellige indgange til nationalparken, der hver især informerer om området. 

Et godt udgangspunkt for et besøg er Nationalpark-Zentrum Eifel, der ligger i den tidligere nazistiske træningslejer Vogelsang. Her kan du blive klogere på naturen og dyrelivet i de omkringliggende skove, og der udgår flere vandreruter herfra.

Et andet godt sted at sætte kursen mod er naturområdet Wilder Kermeter. Her er der på flere gode vandreruter i forskellige længder og sværhedsgrader. Og så kan du få en af områdets fineste udsigter, hvis du vandrer ud til udsigtspunktet “Hirschley”.

Husk at besøge byen Monschau, som ligger få kilometer fra nationalparken. Her venter der idyl for alle pengene med fine bindingsværkshuse, som står side ved side langs floden Ruhr. 

(Annonce)

Eifel
Heinbach ved det vulkanske Eifel-område
Udsigtspunktet Hirschley giver en fornem udsigt over naturområdet

Oplevelser i Eifel

Der findes mange forskellige vandreruter i nationalparken i flere forskellige længder og sværhedsgrader. Lige fra den 85 kilometer lange rute “Wildnis Trail“, der over fire etaper løber hele vejen igennem nationalparken, til kortere og endda handicapvenlige ruter.

Hvis du ikke har planer om en fire-etapes-tur i Eifel, er et godt nedslagspunkt parkeringspladsen ved Wilder Kermeter. Her kan du tage en godt to kilometer lang gåtur ud til udsigtspunktet “Hirschley”, der ligger i 512 meters højde. Her er der en storslået udsigt ud over søen Rursee. 

Wilder Kermeter er også et stykke såkaldt barrierefri natur med gangbroer og interaktive oplevelser, der fungerer godt for både gangbesværede og børn.

(Annonce)

Byer i nærheden

Düsseldorf

Dejlig delstatshovedstad med livligt havneliv

Kölner Dom i Kölln

Köln

Storby med ikonisk domkirke

Monschau

Monschau

Bindingsværksby med frisk luft og en rislende flod

Trier

Moselmetropol med romersk fortid

(Annonce)

Oplev Tyskland