Satemin

Landsbyen Satemin er nok den mest kendte runde landsby. Her ligger cirka 12 bindingsværksgårde i en fin rundkreds omkring et grønt fællesareal med et stort træ i midten. På grund af en altødelæggende brand er alle gårdene opført samtidigt i 1850erne. Det giver landsbyen et ekstra lag af harmoni til et i forvejen idyllisk helhedsindtryk.

Flere af gårdene er i dag indrettet turistvenligt, så der er både overnatningsmulighed, spisested og atelier.

Lübeln

Landbyen Lübeln er også et besøg værd. Her ligger gårdene også smukt placeret omkring landsbyens midte. En af de historiske gårde er desuden omdannet til museum, hvis du vil lære endnu mere om de særlige rundlingsdörfer og deres historie.

Tilblivelsen og bevarelsen af landsbyerne

De runde landsbyers historie er ikke helt fastlagt, men sikkert er det, at de fleste landsbyer er etableret i 1200-tallet af venderne – et slavisk folkeslag som holdt til i dele af det centrale Tyskland.

Om venderne blev tvunget til at flytte ud i landsbyerne, eller om de gjorde det frivilligt, er uvist, men i hvert fald mener historikerne, at landsbyerne blev etableret i områder, hvor jorden ikke var optimal at opdyrke. Derfor kan der nok være noget, der tyder på, at der var en eller anden form for tvang med i opførelsen af landsbyerne.

De runde landsbyer har i begyndelsen spredt sig ud over et stort areal af det centrale Tyskland, men de fleste steder er de efterhånden blevet så opslugt af den moderne udvikling og infrastruktur, at man ikke kan fornemme det oprindelige runde grundrids.

Men lige præcis i området Wendland, som ligger i det allervestligste Niedersachsen, er op imod 100 landsbyer bevaret. At de lige præcis har overlevet her, skyldes flere ting:

For det første har området altid været fattigt og ufrugtbart, så udviklingen har gået langsomt modsat andre steder. De fattige kår betyder også, at gårdene ikke bare er blevet skiftet ud med det samme.

Samtidig lå området som en udstrakt tange omringet af Østtyskland til tre sider frem til genforeningen. Det betød, at området ikke blev bebygget og plastret til med motorveje og industri på samme måde som andre steder i Vesttyskland.

Endelig valgte en del flygtninge fra Berlin at slå sig ned netop her, imens Tyskland var opdelt.
De pengestærke flygtninge investerede i de billige gårde og sørgede for dermed for, at de ikke gik i forfald.

Endelig blev der oprettet en forening for bevaring af de runde landsbyer allerede i 1969. Det er især takket være denne forenings bevarings- og oplysningsarbejde, at mange af de runde landsbyer er blevet bevaret i dag, og nu står på UNESCO’s liste over kandidater til at blive verdensarv.

Sådan er landsbyerne bygget op

Fælles for alle de runde landsbyer er den måde, de er bygget op. Oprindeligt var der kun én vej, som førte ind til landsbyens hjerte, som var et stort, åbent fællesareal. Rundt om denne grønne plads ligger en række gårde i en cirkelform.

Hver gård har så sit eget jordstykke, som strækker sig væk fra cirklens midte som et stykke udskåret lagkage.

Alle gårdene er opført i bindingsværk og bygget som nedertyske halhuse: Det vil sige store bygninger, hvor både beboelse, stald og høloft er samlet under samme tag – og hvor staldbygningen vender ud mod fællesarealet.

De nuværende gårde i landsbyerne er primært opført i 1700-tallet og 1800-tallet, og de fleste er smukt restaureret i de seneste år.

I mange af landsbyerne bliver gårdene stadig brugt til beboelse, men i eksempelvis Satemin og Lübeln er der både caféer og overnatningsmuligheder.

Turistruter gennem udvalgte landsbyer

De fleste runde landsbyer ligger ret tæt på hinanden. Derfor er der lavet forskellige oplevelsesruter, som guider dig forbi flere af landsbyerne.

Du kan blandt andet gå, køre eller cykle en rute på 23 kilometer, som blandt andet tager dig igennem landsbyerne Satemin, Lübeln og Jeetzel.

Du kan også vælge en lidt kortere rute på 17 kilometer, der starter og slutter i områdets hovedby, Lüchow. Læs mere på turisthjemmesiden wendland-elbe.de.