Görlitz – fra midtbyen og direkte til Polen

Görlitz er Tysklands østligste by, og den ligger bogstaveligt et (kraftfuldt) stenkast fra Polen.
I mange århundreder bredte byen sig på hver sin side af floden Neisse. Men efter 2. verdenskrig blev Tysklands grænser rykket mod vest, og her blev floden Neisse valgt som ny grænsemarkør. Det betød, at Görlitz blev delt i to, og den østlige bydel blev til den polske by Zgorzelec.
I 2004 blev en ny version af broen ”Altstadtbrücke” genåbnet, så fodgængere igen frit kan vandre frem og tilbage mellem midtbyen i Görlitz og Zgorzeleg. Og i det hele taget er de to byer meget tæt forbundne. For eksempel markedsfører de sig i fællesskab som Europastadt Görlitz/Zgorzeleg. Læs mere om Görlitz.