Oplevelser i Schleswig-Holstein
Kom med på en rundtur syd for den jysk-tyske grænse
Det er de små forskelle, der viser, at du er kommet til Tyskland, når du krydser grænsen i bil. Landskabet er det samme – med vadehavet i vest, marker i midten og en mere skovklædt kyst i øst.
Men vejpælene for eksempel. De er sorte og hvide. Og tilkørslerne og frakørslerne til motorvejen er pludselig blevet kortere. Og så er der de dér gule skilte ved vejene, der viser, hvor stærkt tanks må køre. Jo, den er god nok: du er ankommet til Tyskland. Og selvom forskellene ved første øjekast ikke er store, så venter der masser af spændende ferieoplevelser i Schleswig-Holstein.

Historiske byer og flade landskaber mod nord
Den nordlige del af delstaten – Schleswig – minder allermest om Danmark og især Sønderjylland. Her ligger interessante byer som som Flensburg, Husum, Friedrichstadt og Schleswig, som alle byder på masser af historie og stemning.
Dertil kommer den flade vestkyst, hvor marsklandet og Vadehavet sætter dagsordenen. Her kan du blandt andet sætte kursen mod de frisiske øer og beundre de store frisiske gårde, som rager op i det flade landskab.

Betagende bakker og hyggelig hansestad
Længere mod syd aftager den danske stemning en smule. Mod vest er landskabet stadig fladt som en pandekage, men mod øst kommer der flere bakker til, som når deres højdepunkt i naturområdet Holsteinische Schweiz.
Længst mod øst ligger den gamle hansestad Lübeck, som du ikke må snyde dig selv for at se nærmere på. Og hvis du alligevel er kommet så langt sydøstpå i delstaten, så kan vi også varmt anbefale at udvide oplevelserne sydpå langs den gamle saltrute.
Alt i alt er delstaten Schleswig-Holstein rig på oplevelser, og her er stof til mange weekendophold og miniferier.
(Annonce)

Rendsburg er en af de mange spændende byer i Schleswig-Holstein
Fakta om Schleswig-Holstein
Indbyggere: 3 millioner
Hovedstad: Kiel
Oplev blandt andet: #Lübeck, #Friedrichstadt, #Flensburg, #Rendsburg, #Holsteinische Schweiz, #Föhr, #Saltruten
Mere om Schleswig-Holstein

Rendsburg er en af de mange spændende byer i Schleswig-Holstein
Fakta om Schleswig-Holstein
Indbyggere: 3 millioner
Hovedstad: Kiel
Oplev blandt andet: #Lübeck, #Friedrichstadt, #Flensburg, #Rendsburg, #Holsteinische Schweiz, #Föhr, #Saltruten
Der er mange interessante byer at besøge i Schleswig-Holstein. Du kan se en lang liste over byer i delstagen længere nede på siden, men har får du lige vores bud på de allermest interessante byer:
Flensburg
Flensburg ligger lige på den anden side af grænsen fra Paborg og Kruså og er et oplagt sted at starte en ferie i delstaten. Her er smukke gamle købmandsgårde og en herlig havnestemning. Læs mere om Flensburg.
Friedrichstadt
Du må ikke køre forbi del lille by Friedrichstadt, hvis du skal vestpå. Byen er med sine kanaler og gavlhuse som et lille stykke Holland midt i al det tyske. Læs mere om Friedrichstadt.
Husum
Husum er vadehavskystens hovedby og et livligt bekendtskab. Kommer du i marts kan du opleve at sandt blomsterhav i slotsparken, når millioner af krokus blomstrer. Læs mere om Husum.
Lübeck
Den gamle hansestad vel nok delstatens mest berømte og besøgte by. Og det er der god grund til for byen er fuld af velbevarede og smukt istandsatte historiske bygninger. Dertil kommer de velbesøgte julemarkeder. Læs mere om Lübeck.
Nieblum
På øen Föhr ligger den stemningsfulde landsby Nieblum. Her ligger velholdte gårde fra 1700-tallet side om side og byens kirke er en domkirke værdig. Læs mere om Nieblum.
Holsteinische Schweiz
Syd for Kiel venter der er spændende landskab med skovklædte bakker og mange søer i form af Holsteinische Schweiz. Læs mere om området.
Saltruten

De historiske Salzspeicher-bygninger i Lübeck var omdrejningspunktet i byens lukrative handel med salt.
Mellem Lübeck og Lüneburg løber den historiske handelsvej kaldet Saltruten. I gamle dage blev “det hvide guld” transporteret på denne vej, som fører dig igennem hyggelige byer som Lauenburg, Mölln og Ratzeburg undervejs. Ruten er især et hit for turister på cykelferie. Læs mere om Saltruten.
Föhr
Den flade vadehavsø byder på masser af oplevelser. Her er hyggelige byer, brede strande og et fladt cykelvenligt terræn. Læs mere om Föhr.
Angeln
Mod nordøst kan du køre en interessant tur på halvøen Angeln. Her er der en del bevarede møller, og der er flere smukke kyststrækninger. Sæt for eksempel kursen mod Geltinger Bucht, hvor du kan se den historiske mølle Charlotte og bestige fyrtårnet ved Falshöft.
Saltruten

De historiske Salzspeicher-bygninger ved floden Trave var omdrejningspunktet i Lübecks lukrative handel med salt.
Mellem Lüneburg og Lübeck løber den gamle handelsrute Alte Salzstrasse. Her blev dyrbar salt fragtet mod hansestaden Lübeck i middelalderen.
I dag er ruten lavet om til en interessant ferierute med stop i hyggelige byer undervejs. Det flade terræn egner sig godt til cykelferie. Læs mere om Saltruten.
Links:
SH Tourismus – turistinformation på dansk
Oplev Sydslesvig – guide til Sydslesvig på dansk
Grænseforeningen – masser af info om historie og det danske mindretal
(Annonce)

Billeder fra Schleswig-Holstein










(Annonce)
Kort over Schleswig-Holstein
Byer i Schleswig-Holstein (+Hamburg)

Eckernförde
Hyggelig havneby i bunden af fjorden

Eutin
Slotsby på kanten af Holsteinische Schweiz

Flensburg
Farverigt førstehåndsindtryk af vores nabo mod syd

Friedrichstadt
Hollandsk idyl i Schleswig

Glückstadt
Kongeligt dansk aftryk ved Elben

Hamburg
Oplev den nordtyske metropol

Husum
Hyggelig havneby med et hav af krokus

Itzehoe
Historisk handelsby i det sydlige Holstein.