Osnabrück

Fredfyldt centrum for europæisk krigshistorie

Osnabrück er en af de større byer i delstaten Niedersachsen. Den er først og fremmest kendt som en af de to byer, hvor den såkaldte Westfalske Fred blev underskrevet i 1648 og dermed gjorde en ende på 30-årskrigen, som havde hærget i Europa. (Den anden fredsby er Münster, som ligger 60 kilometer sydpå).

Nutidens Osnabrück er stadig sin fredsførende rolle bevist, og byen har givet sig selv tilnavnet Friedenstadt (fredsbyen). Dette tilnavn skånede dog ikke Osnabrück under 2. Verdenskrig, hvor den blev udsat for voldsomme bombardementer.

De vigtigste historiske bygninger er dog restaureret eller genopført, så man som besøgende sagtens fornemmer, at Osnabrück bærer på en stolt fortid.

(Annonce)

Osnabrück
Det sengotiske rådhus var centrum for Den Westfalske Fred i 1648.
Rigt dekoreret hus i centrum

Gavlhuse og grønne åndehuller

Den kompakte bymidte, som flankeres af floden Hase mod øst, byder på flere seværdigheder.

Først og fremmest det historiske rådhus på byens markedsplads, som dannede ramme om fredsforhandlingerne i 1648. Ikke langt derfra ligger byens romanske domkirke St. Petrus, som også er et besøg værd.

Ellers er det i sig selv en oplevelse af slentre omkring i centrum og kigge på de mange gavlhuse, som dukker på i de bilfri gader. Husk også at kigge ud til byporten Waterloo Tor, der ligger for enden af Heger Strasse. Det er også muligt at bestige porten og gå på en strækning af den gamle bymur.

Trænger du til lidt grønt, kan du sætte kursen sydpå mod byens barokslot med tilhørende slotspark, eller du kan gå ad hyggelige stier langs floden Hase.

(Annonce)

Den lille gyde, Hexengang smyger sig omkring byens domkirke.
Schloss Osnabrück gemmer på en imponerende barokhave.

Fakta om Osnabrück

Indbyggere: 165.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 385 km 
Togstation: Ja

Links:

Ferie i Niedersachsen – turistinfo om Osnabrück på dansk
FDM – turistinfo på dansk

Seværdigheder

Bymuren

Dele af byens historiske bymur er bevaret. Omkring Waterloo Tor kan man gå en strækning på muren. Derudover kan man se en række bevarede tårne rundt omkring. Du kan for eksempel kigge indenfor i det rustikke 1300-tals tårn Bucksturm, som fungerede som fængsel i middelalderen. Du kan også se tårnet Barenturm, som er forbundet med middelalderbroen Hohe Brücke. Endelig kan du se Pernickelturm ved floden Hase.

Domkirken

Den store domkirke, St. Petrus, betragtes som et hovedværk i den tyske romanske arkitektur. Kirkens ældste dele stammer fra slutningen af 1000-tallet, og den er blevet udvidet af flere omgange i de følgende århundreder. Etapebyggeriet har givet kirken et uensartet udtryk – for eksempel er der stor forskel på tykkelsen af kirkens to tårne – men kirken er en historiemættet oplevelse. Især er det indre kirkerum og den tilhørende klostergård stemningsfulde.

Rådhuset

Det historiske rådhus stod færdigt i 1512, og det blev opført på bestilling af hanseforbundet, som byen var en del af på det tidspunkt. Den fine gotiske bygning blev omdrejningspunktet for Den Westfalske Fred, som afsluttede 30-årskrigen. Under 2. Verdenskrig blev rådhuset slemt beskadiget, men byens indbyggere havde forinden rømmet huset for interiør. Derfor kan man stadig opleve det oprindelige møblement i det smukt restaurerede rådhus.

Billeder fra Osnabrück

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

Selvom Osnabrück ikke er nogen turistmagnet, så sikrer byens størrelse, at der er masser af spisesteder rundt omkring i byen. Der er især gode muligheder for at blive mæt på Neumarkt, i hovedgaden Grosse Strasse og i Hasestrasse i den nordlige del af centrum. 

Find en liste over restauranter hos Tripadvisor

Overnatning

Der er flere overnatningsmuligheder i byen. Få overblikket på bookingportaler som Booking.com, Tripadvisor eller AirBnb.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Osnabrück

Oplevelser i nærheden

Bremen

Populære stadsmusikanter og verdensarvs-rådhus

Detmold

Lippe-hovedstad med 500 fredede bygninger

Lemgo

Gavlhuse og bindingsværk klædt i weserrenæssance

Minden

Historisk kirkeby med ældgamment rådhus

Prinzipalmarkt i Münster

Münster

Livlig universitetsby med grønne åndehuller

Oldenburg

Grevskabsby med danske forbindelser

Bad Salzuflen

Saltholdig bindingsværks- og kurby

Bad Zwischenahn

Frodigt parklandskab ved Zwischenahner Meer

(Annonce)

Oplev Tyskland