Husum

Hyggelig havneby tæt på den dansk-tyske grænse med et forårshav af krokus

Planlægger du en ferie i Husum, så kan vi anbefale, at planlægger et tidligt forårsbesøg. I marts blomstrer slotsparkens cirka fire millioner krokus nemlig og omdanner græsplænen til et farvestrålende lilla hav.

Kommer du på andre tidspunkter, så kommer du heller ikke forgæves. For Husum har masser at byde by året rundt.

Den lille havn er et oplagt sted at starte et besøg. Langs gaderne Hafenstrasse og Schiffbrücke ligger restauranter og caféer side om side og indbyder til et stop i maritime omgivelser.

På et par af restauranterne i havnen kan du smage den tyske variant af sømandsretten skipperlabskovs (“labskaus” på tysk).

(Annonce)

Slottet i Husum
Husums slot ligger smukt omgivet af en park. I forårsmånederne blomstrer millioner af krokus i parken.
Der ligger flere spisesteder i de stemningsfulde gamle huse ved havnen.

Hyggelige gyder og kirke med dansk fingeraftryk

I butiksgaden Grossstrasse ligger der mange gamle købmandshuse og et par velbevarede gavlhuse med flere hundrede år på bagen. For eksempel byens gamle apotek, som i dag både fungerer som moderne apoteksbutik og et lille museum.

Og på byens markedsplads kan du beundre den yndefulde St. Marienkirche. Kirken er bygget i 1833 og tegnet af den kendte danske arkitekt C.F. Hansen. Han står også bag mere kendte bygningsværker som for eksempel domkirken i København.

Begiv dig endelig også ned i de smalle gyder bag havnen. Her ligger de små byhuse tæt og vidner om byens fiskerifortid. Gader som Wasserreihe og Rosenstrasse emmer eksempelvis af stemning. Det er også her, du kan besøge den berømte tyske digter Theodor Storms hus, som er indrettet til museum.

Sidst men ikke mindst ligger Husums fine gamle slot også lige bag gågaderne. 1500-talsslottet huser i dag et museum. Omkring slottet ligger den hyggelige slotspark, der som nævnt er fuld af farverige krokus i forårsmånederne.

 

(Annonce)

Havnen i Husum er et naturligt omdrejningspunkt i byen
Husum
Der er mange hyggelige gader i centrum af byen

Fakta om Husum

Indbyggere: 27.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 50 km
Togstation: Ja

Links:

SH-Tourismus – turistinfo på dansk
Museumsverbund Nordfriesland – slottets hjemmeside med info på tysk
Storm Gesellschaft – museum for Theodor Storm med info på tysk og engelsk
Nationalparkhaus Husum – info om besøgscenteret i Husum på tysk

Seværdigheder

Den gamle bydel

Der er en del velbevarede købmandshuse i Husum. Især i hovedgaden Grossstrasse, hvor du blandt andet kan besøge det gamle apotek, der viser, hvordan apoteker så ud i gamle dage.

Slottet

I udkanten af centrum ligger Husums slot. Det er opført i slutningen af 1500-tallet og ligger idyllisk omgivet af park og voldgrave. Der er museum med skiftende udstillinger på slottet.

Slotsparken

I det tidlige forår, typisk marts, er der en ekstra god grund til at gå en tur i slotsparken i Husum. Her springer millioner af krokus nemlig ud og dækker jorden i smukke lilla nuancer.

Altstadt

Der er en del velbevarede købmandshuse i Husum. Især i hovedgaden Grossstrasse, hvor du blandt andet kan besøge det gamle apotek, der viser, hvordan apoteker så ud i gamle dage.

Slottet

I udkanten af centrum ligger Husums slot. Det er opført i slutningen af 1500-tallet og ligger idyllisk omgivet af park og voldgrave. Der er museum med skiftende udstillinger på slottet.

Slotsparken

I det tidlige forår, typisk marts, er der en ekstra god grund til at gå en tur i slotsparken i Husum. Her springer millioner af krokus nemlig ud og dækker jorden i smukke lilla nuancer.

Billeder fra Husum

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

Der ligger en del spisesteder langs havnen på Hafenstrasse. Her bliver der naturligvis serveret fisk – men også den klassiske ret “labskaus” (skipperlabskovs) er at finde på flere menukort. Den rødlige ret består af kartoffelmos, hakket oksekød og rødbede serveret med rugbrød, pickles og måske en sild. Den smager bedre, end den ser ud. 

Læs mere om restauranterne i Husum hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes en række forskellige overnatningssteder i Husum – og også i den populære by Friedrichstadt 19 kilometer herfra. 

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Husum

Oplevelser i nærheden

Flensburg

Flensburg

Farverigt førstehåndsindtryk af vores nabo mod syd

Friedrichstadt

Hollandsk småbyidyl i Schleswig-Holstein

Föhr

Grøn vadehavsø med masser af historiske huse

Itzehoe

Historisk handelsby i det sydlige Holstein.

Meldorf

Ditmarskens historiske hovedstad

Rendsburg

Historisk militærby ved Kielerkanalen

Schleswig

Schleswig

Domkirkeby med danske rødder

Havnen i Tönning

Tönning

Historisk havneby ved Eideren

(Annonce)

Oplev Tyskland