Schleswig

Domkirkeby med danske rødder

Selvom Schleswig lægger navn til halvdelen af den nordligste tyske delstat, så er der ikke tale om nogen storby. Men hvad byen ikke har i størrelse, har den til gengæld i historiske seværdigheder og stemning.

Den gamle bydel folder sig ud omkring den enorme domkirke, St. Petri, og her vidner flere byggerier om, at byen har været et centralt handelscentrum i mange år. På Rathausmarkt kan du for eksempel indsnuse den historiske stemning omkring rådhuset, der er opført i fordindelse med byens tidligere gråbrødrekloster. Der er også en række cafeer og restauranter i området mellem rådhuset og domkirken.

Oplevelser i udkanten

Det er dog ikke kun området omkring domkirken, der er et besøg værd. Snyd ikke dig selv for et besøg i det tidligere fiskerleje Holm, der indtil 1933 var placeret på en ø lige uden for byen. I dag hænger øen sammen med fastlandet og ligger kun et stenkast fra centrum.

Det er også vært at gøre et stop et par kilometer vest for centrum. Her ligger Gottorp Slot, der i mange år residens for den danske Kong Frederik den 1. Slottet er i dag omdannet til museum.

Husk også at gå en tur i slottets barokhave, hvor du kan se den berømte kæmpeglobus fra 1600-tallet.

Læs mere

Dannevirke

Det gamle forsvarsværk Dannevirke har sit udspring syd for Schleswig i området, hvor vikingebyen Hedeby engang lå. I dag er der ikke andet en græsvolde tilbage, og på den måde minder nutidens Dannevirke måske om det oprindelige forsvarsværk, der blev opført i 600-tallet. Senere kom der egetræspalisader og kampesten på værket.

Dannevirke blev senest brugt som forsvarsværk i 1864 i 2. Slesvigske Krig. Danskerne valgte dog at trække sig tilbage fra skansen, inden det for alvor kom til kamp.

Sammen med Hedeby er Dannevirke en del af UNESCO’s verdenskulturarv.

Hedeby

Hedeby – eller Haithabu – var en af Danmarks første byer og en central handelsby i vikingetiden. 

I dag er der et museum på stedet, der fortæller om byens historie, og hvor man kan se syv rekonstruerede huse fra vikingetiden.

Hedeby er optaget i UNESCO’s liste over verdenskulturarv sammen med Dannevirke.

Holm

Kvarteret Holm var oprindelig et lille fiskerleje, der lå på en ø uden for Schleswigs bymure. I dag er Holm dog landfast, men den maritime landsbystemning er bevaret.

Det er en fornøjelse at gå på opdagelse imellem de gamle fiskerhuse, der ligger i en ring omkring et lille kapel med tilhørende kirkegård. Flere steder er der små slipper imellem husene, hvor man kan snige sig ned til vandet.

Johanniskloster

I forlængelse af fiskerkvarteret Holm ligger det middelalderlige St. Johanniskloster (Sankt Hans kloster på dansk). Det har rødder tilbage til 1200-tallet og regnes for at være et af de bedst bevarede kirkelige byggerier i Schleswig-Holstein.

Klosteret var oprindeligt beboet af nonner fra Benediktiner-ordenen, men efter Reformationen overtog den Schleswig-Holsteinske adel kontrollen med stedet, og de omdannede klosteret til et stift for deres ugifte døtre.

I dag fungerer klosterbygningerne stadig som beboelse for enlige adelige kvinder, og det er kutyme blandt mange adelige familier at skrive deres døtre op til et ophold allerede ved deres fødsel.

Der findes i øvrigt lignende klostre, som er omdannet til kvindeboliger i Itzehoe, Uetersen og Preetz.

Domkirken St. Petri

Domkirken i Schleswig er med sit 112 meter høje kirketårn et naturligt pejlemærke i byen. 

Kirkens historie går tilbage til 1100-tallet, og den fik sit nuværende udseende i slutningen af 1400-tallet.

Kirkens største seværdighed er Bordesholm-alteret fra 1514-21) – et træalter der med over 400 udskårne figurer fortæller 22 bibelske historier.

Eckernförde

25 kilometer syd for Schleswig ligger Eckernförde, der byder på et hyggeligt havnemiljø og en velbevaret gammel bydel. Læs mere om Eckernförde.

Flensburg

42 kilometer nord for Schleswig – og lige på den anden side af den danske grænse ligger Flensburg. En hyggelig havneby med stemningsfulde købmandsgårde og en hang til rom. Læs mere om Flensburg.

Friedrichstadt

Friedrichstadt, 45 kilometer sydvest for Schleswig, er et idyllisk lille hollandsk aftryk i Slesvig-Holsten med karakteristiske gavlhuse og kanaler. Læs mere om Friedrichstadt.

Husum

Godt 40 kilometer vestpå ligger havnebyen Husum. Her kan du gå på opdagelse i de smalle gyder langs havnen og besøge slottet Schloss vor Husum, der i dag er indrettet til museum. Kommer du om foråret, så husk at besøge slotsparken, hvor millioner af krokus blomstrer. Læs mere om Husum.

Kappeln

33 kilometer nordøst for Schleswig ligger Kappeln, Byen er et yndet stop for lystbåde og dagsturister, som kommer for at slentre rundt langs vandet og i den lille, gamle bydel, der putter sig lige bag havnen. Læs mere om Kappeln.

Meldorf

75 kilometer sydvestpå ligger Meldorf, der er Dithmarschens ældste by. Læs mere om Meldorf.

Rendsburg

35 kilometer sydpå ligger Rendsburg, der er kendt for den elegante højbro, der går over Kielerkanalen. Selve byen er også et besøg værd. Læs mere om Rendsburg.

Spisesteder i Schleswig

Med sine 25000 indbyggere er Schleswig en af de større byer i Nordslesvig. Derfor er der også en del spisesteder i byen. Både i området omkring domkirken og i kvarteret Holm.

Se en liste over spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning i Schleswig

Der findes mange hoteller i byen og i alle prisklasser. Der ligger for eksempel flere hoteller langs Königstrasse, der fører fra banegården og ind til byen.

Søg overnatningssteder hos Booking.com.

(Annonce)

Billeder fra Schleswig

Billeder fra Schleswig

(Annonce)

Kort over Schleswig

Kort over Schleswig

(Annonce)

Byer i nærheden

Eckernförde

Hyggelig havneby i bunden af fjorden

Flensburg

Flensburg

Farverigt førstehåndsindtryk af vores nabo mod syd

Husum

Hyggelig havneby med et hav af krokus

Lystbådehavnen i Kappeln

Kappeln

Sol- og sildefyldt havneby ved floden Schlei

Oplev Tyskland