Ludwigslust

Helstøbt barok- og slotsby i grønne rammer

Det føles lidt som at være sænket ned i en 1700-talsarkitekts vildeste fantasi, når man vandrer rundt i Ludwigslust. Og det er vel egentlig også det, man faktisk gør. For hele byen er nemlig opstået i 1700-tallets baroktid med det imponerende slot som det altoverskyggende omdrejningspunkt.

Det virker ikke til, at en eneste mursten eller brosten er placeret tilfældigt i byen, og både slotskirken, de tilhørende statelige rødstensbygninger og de mere ydmyge arbejderboliger indgår i det helstøbte barokbybillede. Dertil kommer den omfattende slotspark, hvor naturen har fået lidt friere – men alligevel kontrollerede rammer.

Resultatet er dybt imponerende. Men samtidig går man også rundt med en følelse af, at der mangler et eller andet i byen. Måske er det en forbindelse til tiden før barokken? Eller bare en lille smule sprælsk kontrast til byens meget velordnede og regelrette fremtræden.

Ludwigslust
Arbejderboliger med slotskirken i baggrunden

Klenow blev til Ludwigslust

Før hertugen af Mecklenburg-Schwerin fik den visionære idé om at skabe en idealby med udgangspunkt i et nyopført barokslot, lå der blot et lille gods med tilhørende landsby på stedet.

Gods og landsby hed Klenow, og det stednavn varede ved frem til 1700-tallet, selvom godset blev solgt til Mecklenburg-Schwerin allerede i 1616.

I 1724 opførte prins Ludwig et jagtslot i byen, og herfra regerede han også, da han senere overtog hertugdømmet Mecklenburg-Schwerin i 1747. Og herefter gik det stærkt.

I 1754 blev byen omdøbt til Ludwigslust og byen blev udråbt til hovedstad i hertugdømmet. Herefter blev de barokke byplaner ført ud i livet med de store barokslot som kronen på værket i 1776.

Ludwigslust

Slottet er omgivet af en stor skov og park

Fakta om Ludwigslust

Indbyggere: 12.000
Delstat: Mecklenburg-Vorpommern
Afstand fra Danmark (Padborg): 270 km 
Togstation: Ja

Oplev:  #Barokslot, #Slotsby, #Slotspark

(Annonce)

Mere om Ludwigslust

Ludwigslust

Slottet er omgivet af en stor skov og park

Fakta om Ludwigslust

Indbyggere: 12.000
Delstat: Mecklenburg-Vorpommern
Afstand fra Danmark (Padborg): 270 km 
Togstation: Ja

Oplev:  #Barokslot, #Slotsby, #Slotspark

Schloss Ludwigslust

Slottet i Ludwigslust

Slottet er byens hovedattraktion

Slottet er byens helt store seværdighed. Det stod færdigt i 1776 og er opført i barokstil. Frem til 1837 fungerede slottet som residens og regeringsbygning for hertugdømmet Mecklenburg-Vorpommern.

I 1920 tilfaldt slottet storhertug Friedrich Franz 4. Han holdt til på slottet indtil 1945, hvor sovjetiske tropper rykkede ind og beslaglagde bygningen.

Efter en omfattende renovering åbnede slottet som museum for barok i 2016.


Slotsparken

Ludwigslust

Slotsparken er den største af sin slags i delstaten Mecklenburg-Vorpommern

Den barokke slotspark er med sine 120 hektar den største slotspark i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Den store park byder på masser af vandrestier med små broer over vandløb. Dele af parken vokser i dag næsten helt vildt og frit, mens andre dele af parken stadig bærer præg af fortidens hang til mere rene linjer.

Spisesteder

Der ligger en god håndfuld spisesteder rundt omkring i byen – og især i og omkring Schlossstrasse. Find en restaurant hos Tripadvisor.

Overnatning

Ludwigslust er ikke nogen stor by, men der findes lidt forskellige muligheder for at tilbringe natten i byen. 

Rabat hos Happy Days

Hvis du booker et hotel hos vores samarbejdspartner Happy Days, kan du spare penge på udvalgte hoteller i Tyskland. Læs mere her.

(Annonce)

Ludwigslust
Arbejderboliger med slotskirken i baggrunden

Billeder fra Ludwigslust

(Annonce)

Kort over Ludwigslust

Byer i nærheden

Fritzlar

En anbefalelsesværdig afstikker fra motorvej A7

Homberg

Borgruin og bindingsværk

Marburg

Bakket studenterby med historisk bydel

Melsungen

Skovhugger-by med historisk bro og bedårende bindingsværk

(Annonce)

Ferieområder

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Teutoburger Wald

Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer

Weserbergland

Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer

(Annonce)

Ferieruter

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Würzburg

Romantische Strasse

29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab

(Annonce)

Temaer

Over grænsen

Gå med over en række spektakulære grænseovergange

Rom i Flensburg

Se og smag på byens stolte rom-historie

Runde landsbyer

Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Oplev Tyskland