Fritzlar

Billedskøn middelalderby omkranset af mure og tårne

Når man går igennem centrum og oplever Fritzlar, glemmer man nemt, at der faktisk er tale om en ret lille by, der knap nok kan mønstre 15.000 indbyggere i dag.

For fortiden fylder godt op i gaderne og afslører, at byen engang havde en mere central betydning for omgivelserne.

Omkring markedspladsen ligger en række smukt restaurerede bindingsværkshuse, der har flere hundrede år på bagen.

Og på Domplatz vidner den enorme domkirke St. Petri og det nærliggende gotiske rådhus om, at Fritzlar er en by, hvor fortiden umiddelbart fylder mere end nutiden.

Det betyder dog ikke, at byen bare er et slumrende billede af noget, der var engang.

Adskillige restauranter og butikker har bosat sig i de gamle huse, og byens indbyggere fylder væsentlig mere i bybilledet end turistgrupper.

(Annonce)

Fritzlar
Fritzlar er en uopdaget perle med farverige købmandshuse, en imponerende domkirke og en delvist intakt bymur.
Der er rigeligt med velbevarede tårne i byen - og dele af bymuren er også bevaret.

Livlig by i gamle rammer

Det er ikke kun inde i bykernen, der er noget at komme efter i Fritzlar.

Rundt om den gamle bydel sætter en næsten intakt bymur garneret med en række bevarede forsvarstårne et ekstra stemningsfuldt punktum for totaloplevelsen.

Uden for bymuren venter der også en fin naturoplevelse langs floden Mühlgraben. Her kan du følge flere stier ud i det grønne.

Kort sagt er Fritzlar et (langt) besøg værd, hvis du er på udkig efter en ferie i det midttyske bakkelandskab. Både på grund af den indbydende og velbevarede by, men også fordi den ligger bekvemt tæt på motorvej A7.

Samtidig er Fritzlar tæt på naturområdet Edersee, der byder på mange naturoplevelser.

Læs mere om Edersee.

(Annonce)

En af de bevarede broer over floden Mühlengraben
"Die Kurie" - tidligere forvaltningsbygning under den katolske kirke

Fakta

Indbyggere: 15.000
Delstat: Hessen
Afstand fra Danmark (Padborg): 500 km 
Togstation: Ja

Links:

Fritzlar.de – byens turistinformation på tysk
Eventyrruten – info om Fritzlar på tysk og engelsk
Deutsche Fachwerkstrasse – info om byen på tysk og engelsk

Seværdigheder

Domkirken

St. Peter – også kaldet Fritzlarer Dom -stod færdig i starten af 1100-tallet og kan ses på lang afstand med sine enorme tårne. Kirken er egentlig ikke nogen domkirke trods kaldenavnet Fritzlarer Dom.

Langs floden

For foden af Fritzlar løber floden Mühlgraben. Det kan anbefales at gå en tur i det smukke flodlandskab og nyde udsigten ind over Fritzlars skyline, som byder på adskillige tårne.

Markedspladsen

Fritzlars markedsplads er omgivet af en række farverige bindingsværkshuse – blandt andet “Gildehaus” fra slutningen af 1400-tallet. Midt på pladsen står “Rolandsbrunnen” – en brønd fra 1564.

Rådhuset

Fritzlars rådhus er en ældgammen bindingsværksbygning, hvis ældste dele stammer helt tilbage fra 1109. Bygningen skulle angiveligt være Tysklands ældste rådhus, der stadig er i funktion.

Spitzenhaus

Byens ældste – og helt sikkert skæveste – bindingsværkshus ligger lige rundt om hjørnet framarkedspladsen. Huset har haft mange funktioner igennem tiden. I dag er her turistinformation.

Tårne

Fritzlar er kendt for sine mange tårne, der er forbundet med bymuren. Det højeste og mest imponerende tårn er det 38 meter høje “Grauer Turm” (billedet), som man også kan se indefra.

(Annonce)

Billeder fra Fritzlar

Ferieområdet Edersee

Ved Edersee mødes den uberørte natur og den menneskeskabte natur i skøn forening. Her gennemskæres skovklædte bakker af søen Edersee, som blev skabt i 1914 med hjælp fra en imponerende 47 meter høj dæmning.

På et klippefremspring over søen troner slottet Waldeck. Heroppefra har du et fremragende overblik over søen og den omkringliggende nationalpark Kellerwald-Edersee.

Alt i alt er Edersee et rigtig godt udgangspunkt for en ferie i det midttyske.

Læs mere om Edersee

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

Der er masser af restauranter i Fritzlar. Oplev Tysklands udsendte spiste blandt andet på den østrigske restaurant “das Nägel” – god mad med østrigske specialiteter som “Käsespätzle mit Röstzwiebeln”, wienerschnitzel og sachertorte. 

Se flere resturanter hos Tripadvisor.

Overnatning

Fritzlar er ikke nogen stor by, men der findes lidt forskellige muligheder for at tilbringe natten i byen.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Oplev Bindingsværksruten

Fritzlar er en del af Bindingsværksruten, som er en god rettesnor, hvis du vil opleve en perlerække af velbevarede bindingsværksbyer.

Den i alt 3.900 kilometer lange ferierute snor sig igennem Tyskland og passerer mange smukke, historiske byer undervejs.

Ruten er i virkeligheden ikke bare én rute, men otte forskellige i alt. Det betyder, at du kan vælge at zoome ind på alt efter, hvor du holder din tyske ferie.

Læs mere om Bindingsværksruten.

Kort over Fritzlar

Oplevelser i nærheden

Alsfeld

Smuk rollemodel for bysanering på kanten af Rødhætteland

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Homberg

Borgruin og bindingsværk

Melsungen

Skovhugger-by med historisk bro og bedårende bindingsværk

Marburg

Bakket studenterby med historisk bydel

Bad Wildungen

Kurby med smuk, historisk bykerne

(Annonce)

Oplev Tyskland