Melsungen

Stemningsfuld skovhuggerstad ved floden Fulda

Der er dybe spor på stengelænderet af 1500-talsbroen Bartenwetzerbrücke, som fører over floden Fulda og ind til den gamle bydel i Melsungen. Sporene vidner om dengang, en stor del af byens borgere hver dag drog i skoven for at fælde træer. På deres vej over broen sleb de deres økser, så de var klar til dagens arbejde.

I dag har Melsungen taget fortidens erhverv til sig i turisme-øjemed. Byen markedsfører sig som Bartenwetzer-stadt. (På tysk er barten lig med en økse og wetzer betyder ”gør skarpere”). Desuden er den imponerende historiske bro blevet udsmykket med statuer, som forestiller datidens skovhuggere.

Fortidens skovhuggere har også sikret byen, at den er kommet med på den populære turistrute “Deutsche Märchenstrasse” (Eventyrruten), som strækker sig igennem store dele af Midttyskland.

Byens mange bindingsværkshuse har i øvrigt også sikret Melsungen en plads på “Deutsche Fachwerkstrasse” (Bindingsværksruten).

(Annonce)

Rådhuset på markedspladsen i Melsungen er lidt af en foto-darling
Statuer af skovhuggere på Bartenwetzer-broen vidner om byens fortid

Hyggeligt frokoststop

Uanset om du er til skovhugger-historie eller ej, så er Melsungen et hyggeligt bekendtskab. For byen er nemlig meget mere end skovhuggere.

Det overskuelige centrum ligger langs floden Fulda og er garneret med talrige bindingsværkshuse – med byens middelalderrådhus som pragtstykket.

Dertil kommer et lille slot i udkanten af gågaderne, som også et værd at se nærmere på. 

Sidst men ikke mindst fremstår den imponerende middelalderbro, som leder over floden, som et smukt bevaret stykke historie.

Melsungen er kort sagt et besøg værd. Vi gjorde et frokoststop i byen, som et tiltrængt hvil fra motorvej A7, og vi kommer helt sikkert gerne igen.

(Annonce)

Gaderne i byen er garneret med massevis af bindingsværkshuse
Byens lille slot er nu omdannet til offentlig forvaltning

Fakta om Melsungen

Indbyggere: 14.000
Delstat: Hessen
Afstand fra Danmark (Padborg): 500 km 
Togstation: Ja

Links:

Melsunger Land – turistinfo for byen og området med info på tysk
Deutsche Märchenstrasse – eventyrrutens hjemmeside med info om Melsungen på tysk og engelsk
Deutsche Fachwerkstrasse – bindingsværksrutens hjemmeside med info om Melsungen på tysk og engelsk

Seværdigehder

Broen

Den imponerende stenbro, som forbinder Melsungen med den anden side af floden Fulda, er opført i 1595-96 og byens vartegn. Krige og stærke strømme har gennem tiden været grum ved broen, men i dag fremstår den fin og velrestaureret. Broen var tidligere et centralt punkt for udskibning af varer, og i dag er der stadig et togstop lige ved broen.

Markedspladsen

Byens omdrejningspunkt er den kvadratiske Marktplazt, der byder på nogle af byens mest detaljerige bindingsværkshuse. Midt på pladsen står det ikoniske rådhus fra 1500-tallet, der er spækket med detaljerige træudskæringer, tårne og blomsterkasser. Byens turistbureau ligger også ved markedspladsen.

Slottet og gåsepigen

I udkanten af det historiske centrum – modsat broen Bartenwetzerbrücke – ligger det lille Schloss Melsungen fra 1557. Slottet blev oprindeligt opført som jagtslot, men er i dag overtaget af byens offentlige forvaltning. I gågaden foran slottet kan man se en statue af eventyrfiguren ”Gänseliesel”, som lufter sine gæs.

Bindingsværksruten

Melsungen er en del af Bindingsværksruten, som er en god rettesnor, hvis du vil opleve en perlerække af velbevarede bindingsværksbyer.

Den i alt 3.900 kilometer lange ferierute snor sig igennem Tyskland og passerer mange smukke, historiske byer undervejs.

Ruten er i virkeligheden ikke bare én rute, men otte forskellige i alt. Det betyder, at du kan vælge at zoome ind på alt efter, hvor du holder din tyske ferie.

Læs mere om Bindingsværksruten.

Billeder fra Melsungen

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

Omkring markedspladsen og i byens gågader ligger der en god håndfuld restauranter og caféer. Derudover er der en del spisesteder i Sandstrasse, som løber parallelt med floden Fulda. 

Få et overblik hos Tripadvisor.

Overnatning

Vil du tilbringe en nat eller to i Melsungen, så er der forskellige muligheder.

Du kan evt. orientere dig på bookingportaler som Booking.com, Tripadvisor eller Airbnb. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Melsungen

Oplevelser i nærheden

Alsfeld

Smuk rollemodel for bysanering på kanten af Rødhætteland

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Fritzlar

En anbefalelsesværdig afstikker fra motorvej A7

Homberg

Borgruin og bindingsværk

Marburg

Bakket studenterby med historisk bydel

Bad Wildungen

Kurby med smuk, historisk bykerne

(Annonce)

Oplev Tyskland