Oplevelser i Nordrhein-Westfalen

Industri, kultur og natur i skøn forening

Delstaten Nordrhein-Westfalen rimer nok først og fremmest på industri i mange ører. Men delstaten byder også på masser af grønne oplevelser, ligesom her er et væld af spændende byer i alle størrelser.

Nordrhein-Westfalen blev oprettet som delstat i 1946 ved at den prøjsiske provins Westfalen blev lagt sammen med den nordlige del af Rhinprovinsen. Året efter blev Fristaten Lippe også tilføjet.

Den sammenbragte delstat byder derfor på forskellige kulturer og traditioner, og der vil givetvis også være stor forskel på, hvilke ferieoplevelser, du vil få med dig hjem fra Nordrhein-Westfalen alt efter, hvor du placerer ferien.

Det dominerende område er Ruhr-distriktet med sin høje koncentration af byer, industri og kultur. Men delstaten byder også på grønne åndehuller som det gamle vulkanområde Eifel og det store skovområde Teutoburger Wald.

Fakta: Nordrhein-Westfalen

Indbyggere: 18 millioner
Areal: 34.000 km2
Hovedstad: Düsseldorf

Oplev blandt andet: #Externsteine, #Detmold, #Monschau, #Eifel, #Lügde, #Köln, #Münster, #Teutoburger Wald

Externsteine
De spektakulære klipper Externsteine

Fakta: Nordrhein-Westfalen

Indbyggere: 18 millioner
Areal: 34.000 km2
Hovedstad: Düsseldorf

Oplev blandt andet: #Externsteine, #Detmold, #Monschau, #Eifel, #Lügde, #Köln, #Münster, #Teutoburger Wald

(Annonce)

Medienhafen i Düsseldorf byder på masser af spændende arkitekt-tanker ført ud i livet.

Historiske oplevelser i randområderne

Naturområdet Teutoburger Wald ligger midt i det gamle fyrstendømme Lippe. Her venter der masser af vandre- og cykelmuligheder i skovene.

Snyd ikke dig selv for et besøg ved klippeformationen Externsteine, som er et spektakulært naturfænomen, der skyder op midt i et ellers forholdsvis fladt terræn.

Samtidig er der mange historiske byer i området. Da faldt bomberne ikke så tæt som i andre dele af delstaten, så fortiden er flot repræsenteret i byer som Bad Salzuflen, Detmold, Lemgo og Lügde.

Der gemmer sig også andre fine historiske oplevelser længst mod sydvest og nordvest i delstaten. Mod syd lokker den historiske by Monschau, som ligger smukt i naturområdet Eifel.

Mod nord er det den romerske fortid som er i fokus i byen Xanten, som byder på et stort, sammenhængende arkæologisk område.

(Annonce)

I Monschau hænger bindingsværkshusene ud over floden Ruhr.

(Annonce)

Köln
Der er masser af imponerende kirker i Köln

Kulturoplevelser i Ruhr-distriktet

Delstaten er domineret af det enorme sammenhængende område, Ruhr-distriktet. Her bor 5-10 millioner mennesker alt efter, hvor mange af de tætliggende byer, man tæller med til det gamle industriområde.

Her finder du ikke så meget bevaret bygningsmasse i byerne, da bombardementerne under 2.Verdenskrig var ret massive.

Til gengæld er masser af nyere industrihistorie, og i den sydlige del af metropolen finder du indbydende storbyer som Köln og Düsseldorf.

Alt i alt er Nordrhein-Westfalen en delstat, som byder på et væld af forskelligartede ferieoplevelser. På den måde er der rigtig gode muligheder for at strikke en spændende ferie sammen, som både kan byde på både storby, natur og småstadsidyl i ét.

(Annonce)

Oplev ferieområdet Eifel

I den sydlige del af Nordrhein-Westfalen ligger Nationalpark Eifel. Her venter der 110 km2 skovklædt skønhed.

Det kuperede landskab består faktisk af gamle vulkaner, men bare rolig: De er for længst udslukte.

Der er masser af vandreruter i nationalparken, og der er endda en særlig rute for gangbesværede.

Flere steder er der smukke udsigter. For eksempel fra udsigtspunktet Hirschley, hvor du kan se ud over den bugtende Rursee. 

Læs mere om Eifel.

Oplev ferieområdet Teutoburger Wald

Naturområdet Teutoburger Wald byder på masser af gode naturoplevelser.

Den mest berømte natur-attraktion er uden tvivl klippeformationen Externsteine, som ligger nogle få kilometer syd for byen.

Externsteine er en samling af forvredne klipper, som rager næsten unaturligt op i det skovklædte landskab. Klipperne kan bestiges, og man kan gå imellem to af klipperne via en lille bro.

Læs mere om Teutoburger Wald.

(Annonce)

Byer vi har besøgt i Nordrhein-Westfalen

Detmold

Lippe-hovedstad med 500 fredede bygninger

Düsseldorf

Dejlig delstatshovedstad med livligt havneliv

Kölner Dom i Kölln

Köln

Storby med ikonisk domkirke

Höxter

Bindingsværks- og klosterby

Lemgo

Gavlhuse og bindingsværk klædt i weserrenæssance

Bad Lippspringe

Grøn kurby med fem kilder

Lügde

Bymur, bindingsværk og brændende påskehjul.

Minden

Historisk kirkeby med ældgamment rådhus

Monschau

Monschau

Bindingsværksby med frisk luft og en rislende flod

Prinzipalmarkt i Münster

Münster

Livlig universitetsby med grønne åndehuller

Paderborn

Kirkeby med hyggeligt flodområde

Bad Salzuflen

Saltholdig bindingsværks- og kurby

Schloss Neuhaus

Slotsby med lille, hyggelig bykerne

Ruiner i Xanten

Xanten

Friske ruiner og frisk luft

Billeder fra Nordrhein-Westfalen

(Annonce)

Kort over Nordrhein-Westfalen

Oplev Tyskland