Helmstedt

Historisk by ved den gamle øst-vest-tyske grænseovergang

Der er stille og roligt i Helmstedt. På den billedskønne markedsplads trisser folk omkring i efterårssolen og småhandler og småsnakker. Vandet klukker dovent i fontænen midt på pladsen.

Forsvinder du ned i en af de de små, hyggelige sidegader omkring markedspladsen, har du hurtigt rækkerne af historiske huse næsten helt for sig selv.

Nogle få kilometer fra bykernen er tempoet anderledes højt. Her suser bilerne forbi på motorvejen i høj fart – som man jo gør på tyske motorveje. Men sådan var det ikke mellem 1945 og 1990.

Dengang måtte alle køretøjerne gøre et tvunget og ofte langt stop lige i nærheden af afkørsel 63 ved Helmstedt. For her lå Marienborn – efterkrigstidens største grænseovergang mellem Øst- og Vesttyskland.

(Annonce)

Det nygotiske rådhus stråler på Helmstedts markedsplads
Marienborn
Gedenkstätte Deutsche Teilung Marienborn

Museum ved afkørslen

I dag er det store område ved den tidligere overgang omdannet til en slags friluftsmuseum.

Her kan du vandre omkring mellem de mange tidligere grænsebygninger og få et interessant og lettere foruroligende indblik i den ofte meget omfattende grænsekontrol – især fra østtysk side.

Du kan enten besøge området direkte via en afkørsel fra motorvejen, eller du kan køre dertil fra Helmstedt. Vil du dykke endnu dybere ned i den gamle grænseovergang og de medfølgende historier, så kan du med fordel besøge Zonengrenzmuseum i Helmstedt.

Uanset om du er til nyere tysk grænsehistorie eller ej, så er Helmstedts historiske bykerne helt sikkert et pausestop og en byvandring værd, hvis du er på ferie på disse kanter.

(Annonce)

Helmstedt
Helmstedt ligger ved den gamle grænse mellem Øst- og Vesttyskland
Helmstedt
Kønne bindingsværkshuse i centrum.

Fakta om Helmstedt

Indbyggere: 26.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 395 km 
Togstation: Ja

Links:

Stadt Helmstedt -byens turistinfo på tysk
Zonengrenz Museum – museum om grænsedelingen med info på tysk

(Annonce)

Marienborn

Den gamle grænseovergang ved Marienborn lige uden for Helmstedt står i dag som et levende minde om en ikke alt for fjern fortid. Grænseovergangen blev opført i 1945 for at holde skarp kontrol med, hvem der krydsede grænsen.

I dag man du frit bevæge dig rundt ved grænseovergangen og se nærmere på nogle af de originale grænsebygninger – både udefra og indefra. Derudover er der rigeligt med informationsmateriale på stedet. 

Spise og sove

Spisesteder

Der ligger en del caféer og restauranter i Helmstedt. 

Se mere hos Tripadvisor

Overnatning

Du kan finde overnatning på hotel- og ferielejligheds-søgesider som Booking.com, Expedia, AirBnb eller Trivago.

Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Helmstedt

Oplevelser i nærheden

Braunschweig

Historisk hovedstad med prægtige pladser

Celle

Studier i bindingsværk

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Königslutter am Elm

Kejserby med kalk og øl

Osterwieck

Historiemættet bindingsværksby på kanten af Harzen

Quedlinburg

Quedlinburg

Et af de absolutte højdepunkter ved en ferie i Harzen.

Salzwedel

Stemningsfuld hansestad med prægtige kirker

Uelzen

Byen med den berømte banegård.

(Annonce)

Oplev Tyskland