Traben-Trarbach
En arkitektonisk outsider blandt bindingsværksbyerne
Hvis du ankommer til dobbeltbyen Traben-Trarbach fra klassiske Moseldobbeltbyer som Bernkastel-Kues eller Ediger-Eller, så vil du hurtigt se, at noget er anderledes her.
Tag byens vartegn, Moselbrücke, for eksempel. Broen er malet i stærke pangfarver og toppet af et lettere kitchy tårn, Brückentor.
Eller gå en tur langs floden i Traben-bydelen, hvor vildt ornamenterede villaer og småpalæer ligger side om side og gør sig til i al deres 1900-talsglans.
Traben-Trarbach rimer nemlig lige så meget på jugendstil, som den rimer på bindingsværk.
Fakta om Traben-Trarbach
Indbyggere: 5.700
Delstat: Rheinland-Pfalz
Afstand fra Danmark (Padborg): 755 km
Togstation: Nej
Oplev: #Jugendstil, #Borgruin
Fakta om Traben-Trarbach
Indbyggere: 5.700
Delstat: Rheinland-Pfalz
Afstand fra Danmark (Padborg): 755 km
Togstation: Nej
Oplev: #Jugendstil, #Borgruin
(Annonce)
Fugl føniks med jugenstilvinger
Der er kort sagt de mange jugendstilsbygninger fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, der gør Traben-Trarbach til noget særligt på disse kanter.
To bybrande i henholdsvis 1858 og 1879 skabte plads til nye tanker i forhold til genopbygningen af byen.
Og da Traben-Trarbach samtidig havde etableret sig som den næststørste vinhandelsby i Europa (kun overgået af Bordeaux) var der masser af penge til at tænke stort og vildt.
Dobbeltbyen byder derfor på mange fine og fantasifulde bygninger – ligesom byens fortid som vinmetropol heller ikke fornægter sig.
(Annonce)
Jugendstil i bybilledet
Som nævnt er Traben-Trarbach beriget med masser af jugendstilsbygninger fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Tidens byggestil bød på en særegen blanding af historiske træk tilsat fantasifulde og naturinspirerede former og ornamenter.
Især på Traben-siden ligger der mange fine jugendstilsbygninger. For eksempel hotellerne Jugenstilhotel Bellevue og Moselschlösschen, samt den gamle banegårdsbygning og det gamle posthus lige ved broen.
Seværdigheder

Burg Grevenburg
Højt over byen ligger resterne af middelalderborgen Grevenburg. Der er ikke meget tilbage af selve borgen, men kaserne-bygningen er stadig bevaret. Fra borgruinen er der en fin udsigt over byen og landskabet. Har du ikke noget imod at få pulsen op, kan du gå op til borgen fra Trarbach. Du kan enten tage en stejl sti, der starter ved Brückentor, du kan vandre igennem skoven, eller du kan tage turen til borgen vi krigsmindemærket, der ligger cirka halvvejs oppe.

Krigsmindesmærket
Cirka midtvejs mellem borgruinen og bydelen Trarbach står et krigsmindemærke til minde om faldne soldater fra en krig i 1870-71. Der er bænke ved mindesmærket og en fin udsigtsplatform. Så hvis du ikke har kræfter til at tage turen helt vejen op til borgen, så er der også gode udsigter at hente ved dette mindesmærke. Turen op til mindesmærke går op ad trapper imellem stejle vinmarker. Vær beredt på at få pulsen i vejret på vej op.

Moselbrücke
Broen, som forbinder de to bydele Traben og Trarbach, er ret iøjnefaldende. Den er opført i 1889 af den berømte tyske jugendstilsarkitekt, Bruno Möhring. I 1945 blev broen sprængt i luften, men den blev siden genopført i en tro kopi af den originale bro. Fra Trarbach-siden starter en tur over broen med at gå igennem tårnet Brückentor. Broen er malet i friske lyserøde og lysegrønne nuancer, som giver broen et næsten legetøjsagtigt udseende.
Billeder fra Traben-Trarbach












(Annonce)
Oplev Mosel
Floden Mosel bugter sig afsted igennem landskabet i store zigzaggende kurver. På begge sider af floden rejser bakkerne sig stejlt og billedskønt, og kombinationen den bugtende flod og de stejle bakkeskråninger skaber et betagende, sammenhængende sceneri.
Traben-Trarbach er blot en af mange små byperler, som ligger langs Mosel. Floden er et oplagt pejlemærke for en oplevelsesrig ferie i området.
Spise og sove
Spisesteder
Selvom Traben-Trarbach ikke er den mest besøgte by ved Mosel, så er her alligevel masser af spisesteder på begge sider af floden.
Find et spisested hos Tripadvisor.
Derudover fornægter byens stolte fortid som vinhandelsmetropol sig ikke, og der er adskillige vinbutikker og vinproducenter i byen.
Overnatning
Har du mange penge på kontoen, så kan du drømme dig tilbage til ”Belle Epoque” for en stund på jugendstilherligheder som Moselschlösschen eller Jugendstilhotel Bellevue.
Er budgettet lidt mere stramt, så gå på opdagelse på hotel- og ferielejligheds-søgesider som Booking.com, Expedia, AirBnb eller Trivago. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.
Links og kort
Mosel Inside – rejsetips til Traben-Trarbach på tysk og engelsk
Visit Mosel – turistinformation om Traben-Trarbach på tysk og engelsk
Oplevelser i nærheden

Bernkastel-Kues
Moseldalens mest populære vinlandsby.

Beilstein
Bedårende miniby med borgruin på toppen.

Cochem
Turistmagnet med det perfekte postkortmotiv.

Mosel
Vin, natur, borge og hyggelige landsbyer

Saarburg
Charmerende by med vandfald og borg

Saarsløjfen
Spektakulært naturlandskab ved floden Saar.

Trier
Moselmetropol med romersk fortid

Wolf
Klassisk Mosel-vinby uden de store armbevægelser.
(Annonce)

