Bernkastel-Kues

Vinmarker, borgruin og bindingsværk: Bernkastel-Kues har hele Mosel-pakken

Ved en vinbar i en sidegade sidder gæsterne ved små borde på fortovet med hvidvin i glassene. Nogle få meter bag dem slutter byen og bliver erstattet med marker proppet med vinranker. Måske kommer vinen, de drikker, netop fra disse marker?

Bernkastel-Kues er i dén grad essensen af livet ved Mosel. Vinmarkerne vokser nærmest helt ind i byen, og de brostensbelagte gader flankeret af farverige bindingsværkshuse emmer af gode, gamle dage.

Og naturligvis har også Bernkastel-Kues en malerisk borgruin dramatisk placeret deroppe på bakketoppen over alle herlighederne.

Fakta om Bernkastel-Kues

Indbyggere: 6.000
Delstat: Rheinland-Pfalz
Afstand fra Danmark (Padborg): 700 km 
Togstation: Nej

Oplev:  #Historisk bykerne, #Borgruin

Marktplatz er byens naturlige omdrejningspunkt.

Fakta om Bernkastel-Kues

Indbyggere: 6.000
Delstat: Rheinland-Pfalz
Afstand fra Danmark (Padborg): 700 km 
Togstation: Nej

Oplev:  #Historisk bykerne, #Borgruin

(Annonce)

Burg Landshut troner majestætisk på et klippefremspring over byen.

Følg med strømmen

Dobbeltbyen Bernkastel-Kues er vel nok den allerhyggeligste af alle vinbyerne langs Moselfloden. Det betyder, at der kommer rigtig mange besøgende året rundt.

Den gamle bymidte på Bernkastel-siden er heldigvis så tilpas stor, at dagens turister bliver fordelt jævnt ud over gadenettet. I hvert fald da vi besøger byen en solrig påskedag.

Det er simpelthen en rendyrket fornøjelse af slentre omkring i de maleriske gader, hvor skæve, gamle huse vidner om en lang og rig historie.

Og på pladserne Karlsbader Platz og Markt får alle herlighederne lige et ekstra nøk opad.

Bliver bindingsværksidyllen i bymidten lidt for stillestående, og er du frisk på en gedigen stigning, så kan du sætte kursen mod borgruinen Landshut, som ligger godt 200 meter over byen.

Bernkastel-Kues bør stå højt på ønskelisten hos alle, der besøger Mosel.

Vil du læse mere om Mosel, så klik her!

(Annonce)

Seværdigheder

Burg Landshut

Burg Landshut

Borgen er opført i 1200-tallet, men der har muligvis været en borg på stedet helt tilbage til romertiden. Turen op til borgen gennem vinmarkerne er temmelig krævende, men den er anstrengelserne værd.

Markedspladsen

Markedspladsen må høre til blandt de alleryndigste i Tyskland. Den lille, kvadratiske plads byder på en perlerække af smukke, historiske bygninger med 1600-talsbrønden St. Michaelsbrunnen i midten.

Bernkastel-Kues

Rundtur i byen

Bernkastel-Kues er en af den slags byer, hvor det samlede historiske bybillede fungerer som én stor seværdighed. Det kan varmt anbefales bare et vandre omkring i de gamle gader og indsnuse stemningen.

(Annonce)

Billeder fra Bernkastel-Kues

(Annonce)

Oplev Mosel

Floden Mosel bugter sig afsted igennem landskabet i store zigzaggende kurver. På begge sider af floden rejser bakkerne sig stejlt og billedskønt, og kombinationen den bugtende flod og de stejle bakkeskråninger skaber et betagende, sammenhængende sceneri.

Bernkastel-Kues er blot en af mange små byperler, som ligger langs Mosel. Floden er et oplagt pejlemærke for en oplevelsesrig ferie i området.

Læs mere om ferieområdet Mosel.

Spise og sove

Spise og drikke

Der er masser af muligheder, hvis du vil nyde et glas vin eller et måltid mad i byen.

Der er også gode muligheder for at smage på helt lokal vin, da vinmarkerne nærmest vokser helt ind i centrum.

Start jagten hos Tripadvisor.

Overnatning

Du kan finde overnatning på hotel- og ferielejligheds-søgesider som Booking.com, Expedia, AirBnb eller Trivago. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Links og kort

Bernkastel – turistinfo på tysk og engelsk

Burg Landshut – info om borgen

Oplevelser i nærheden

Beilstein

Bedårende miniby med borgruin på toppen.

Cochem

Turistmagnet med det perfekte postkortmotiv.

Mosel

Vin, natur, borge og hyggelige landsbyer

Saarburg

Charmerende by med vandfald og borg

Saarsløjfen

Spektakulært naturlandskab ved floden Saar.

Traben-Trarbach

Jugendstil-by midt i Moseldalen.

Trier

Moselmetropol med romersk fortid

Wolf

Klassisk Mosel-vinby uden de store armbevægelser.

(Annonce)

Oplev Tyskland

Den største fornøjelse ved Bernkastel-Kues er faktisk at vandre omkring på må og få, indsnuse stemningen blandt de gamle bindingsværkshuse og måske slå sig ned på en Weinstube med et glas vin. Men der er da også nogle pejlemærker, man kan sætte kursen mod:

Marktplatz

Marktplatz i Bernkastel-Kues

Den stemningsfulde markedsplads

Markedspladsen i Bernkastel-Kues må høre til blandt de alleryndigste i Tyskland. Den lille, kvadratiske plads byder på en perlerække af smukke, historiske bygninger med 1600-talsbrønden St. Michaelsbrunnen i midten. Læg især mærke til det fornemme renæssancerådhus og det herlige, smalle og skæve bindingsværkshus i Karlstrasse ved siden af rådhuset.

 

Burg Landshut

Burg Landshut i Bernkastel-Kues

Bestig bakken og nyd udsigten fra Burg Landshut

Som kronen på et i forvejen smukt værk ligger ruinen af borgen Landshut hævet over Bernkastel-Kues’ bedårende gamle bydel. Borgen er opført i 1200-tallet, men der har muligvis været en borg på stedet helt tilbage til romertiden.

Turen op til borgen går langs vinmarkerne, og trænger du til et pitstop undervejs, ligger der en restaurant cirka halvvejs oppe ad stigningen.

I sommermånederne kan du også spise på en restaurant, som befinder sig inden for borgmurene.

Er du ikke helt træt i benene oven på vandreturen op til Landshut, kan du fortætte opturen helt op til den 415 meter høje bjergtop Olymp.

 

St. Nikolaus-hospitalet

Langt de fleste seværdigheder ligger på Bernkastel-siden af byen. Men det er også en god idé at begive sig over broen til Kues-bydelen og som minimum kigge ind i 1400-talshospitalet St. Nikolaus.

Den tilhørende kirke er en smuk, gotisk én af slagsen, og som et lille kuriosum befinder hjertet fra det berømte bysbarn, Nicolaus Cusanus, sig i kirken. Den tyske filosof, teolog og matematiker blev født i Kues i 1401, og man kan også besøge hans fødehjem i bydelen Kues, hvis man vil vide mere om ham. Fødehjemmet er i dag omdannet til museum.

Mosel

Langs floden Mosel venter der en perlerække af fine ferieoplevelser. Besøg for eksempel Trier, som er fuld af romerske ruiner, eller sæt kursen mod hyggelige vinbyer som Traben-Trarbach og Beilstein. Læs mere om Mosel.

Beilstein

Beilstein

Ren postkortidyl i Beilstein.

Den lillebitte by Beilstein er helt sikkert et stop værd med sin kompakte historiske bykerne og borgruinen på toppen. 50 kilometer nordpå. Læs mere om Beilstein.

 

Cochem

Cochem

Reichsburg Cochem ligger smukt over byen.

Cochem er en af de mest besøgte byer langs Mosel. Byen er især kendt for sin maleriske borg, der ligger over byen. 60 kilometer nordpå. Læs mere om Cochem.

 

Saarburg

Saarburg

Idyl ved Buttermarkt. Inden længe kommer vandfaldet.

Hyggelig lille by ved floden Saar med et brusende vandfald i centrum. 70 kilometer sydpå. Læs mere om Saarburg.

 

Traben-Trarbach

Traben-Trarbach

Moselbrücke med borgruinen Grevensburg i baggrunden.

Dobbeltbyen Traben-Trarbach byder på både bindingsværk og finurlige jugendstilpalæer. 25 kilometer nordpå. Læs mere om Traben-Trarbach.

 

Trier

Porta Nigra i Trier

Porta Nigra i Trier

Trier er Moseldalens hovedby mod syd og byder på et væld af historiske monumenter helt tilbage til romertiden. 50 kilometer vestpå. Læs mere om Trier.

 

Wolf

Wolf

Wolf byder på rolige gader og kønne bindingsværkshuse.

Den lille landsby Wolf er rigtig hyggelig. Lige uden for byen ligger ruinerne af et gammelt kloster. 25 kilometer nordpå. Læs mere om Wolf.

Spise og drikke

Der er masser af muligheder, hvis du vil nyde et glas vin eller et måltid mad i byen. Start jagten hos Tripadvisor.

Overnatning

Du kan finde overnatning på hotel- og ferielejligheds-søgesider som Booking.com, Expedia, AirBnb eller Trivago. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.

Rabat hos Happy Days

Vi samarbejder desuden med rejsebureauet Happy Days. Det betyder, at vi kan tilbyde rabat på udvalgte tyske hoteller, hvis du bestiller via dette link.