Wolf
Typisk Mosel-landsby omgivet af vinmarker
Wolf ligger næppe øverst på ret manges liste over besøgsmål ved Mosel.
Den lille landsby gemmer sig for enden af en af en af de utallige sløjfer langs den snoende flod, og vejen ender blindt lige på den anden side af byen.
Men hvis man vil opleve et stykke Mosel-landsby, der er så urørt af turister, som den slags landsbyer nu en gang kan være på disse kanter, så er Wolf et godt bud.
Vi boede selv i Wolf under vores ophold ved Mosel, og oplevede en landsby, der synes at hvile fint i sig selv.
(Annonce)
Lokale indtryk
På en gåtur rundt i byen stødte vi blandt andet på en af de lokale vinbønder, der havde parkeret traktoren og stod og fik sig en snak med naboerne midt på gaden (naturligvis havde de alle et fyldt vinglas i hånden).
Og vi stødte også på en fin samling velbevarede huse i både bindingsværk og de lidt mørke natursten, som området er kendt for.
Langs Uferstrasse kan man spadsere med udsigt til Mosel, vinmarkerne og de forbipasserende skibe, og begiver du dig ind i de smalle gader, dukker de lokale vinproducenter op.
Vi kiggede ind til Weingut Comes, som var leveringsdygtig i forskellige slags velsmagende hvidvin.
(Annonce)
Velbeliggende klosterruin
Landsbyens største – og velsagtens eneste – egentlige attraktion er den forladte klosterruin Wolfer Kloster, der ligger nogle få kilometer vest for landsbyen.
Klosteret var i funktion frem til 1600-tallet, hvorefter det blev forladt, og en del af murværket blev brugt til at bygge huse med i Wolf.
Der er dog stadig nok sten tilbage til at give et indtryk af fortidens kloster, når du besøger ruinen. Samtidig sikrer placeringen på toppen af en bakke dig gode udsigter over omgivelserne.
Vinmarkerne vokser naturligvis hele vejen op til ruinen.
(Annonce)
Fakta om Wolf
Indbyggere: 700
Delstat: Rheinland-Pfalz
Afstand fra Danmark (Padborg): 755 km
Togstation: Nej
Links:
Traben-Trarbach.dk – turistinfo om både Wolf og nabobyen Traben-Trarbach på tysk og engelsk
Weingut Comes – lokal vinproducent
Oplev Mosel
Floden Mosel bugter sig afsted igennem landskabet i store zigzaggende kurver. På begge sider af floden rejser bakkerne sig stejlt og billedskønt, og kombinationen den bugtende flod og de stejle bakkeskråninger skaber et betagende, sammenhængende sceneri.
Wolf er blot en af mange små byperler, som ligger langs Mosel. Floden er et oplagt pejlemærke for en oplevelsesrig ferie i området.
Billeder fra Wolf










(Annonce)
Spise og sove
Spisesteder
Trods sin beskedne størrelse, er der lidt muligheder, hvis du vil nyde et glas vin eller et måltid mad i byen. Derudover ligger Traben-Trarbach blot et par kilometer fra Wolf.
Overnatning
Du kan finde overnatning på hotel- og ferielejligheds-søgesider som Booking.com, Expedia, AirBnb eller Trivago. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.
Kort over Wolf
Oplevelser i nærheden

Beilstein
Bedårende miniby med borgruin på toppen.

Bernkastel-Kues
En af Moseldalens alleryndigste byer

Cochem
Turistmagnet med det perfekte postkortmotiv.

Mosel
Vin, natur, borge og hyggelige landsbyer

Saarburg
Charmerende by med vandfald og borg

Saarsløjfen
Spektakulært naturlandskab ved floden Saar.

Trier
Moselmetropol med romersk fortid

Traben-Trarbach
Jugendstil-by midt i Moseldalen.
(Annonce)

