Blankenburg

Stemningsfuld slotsby ved foden af Harzen

Blankenburg er en klassisk Harzen-by med bindingsværkshuse og smuk natur i baghaven. Den lille by er opstået ved foden af kalkstensklippen Blankenstein, der er toppet af slottet Blankenburg.

De brostensbelagte gader snor sig opad mod slottet på toppen, og undervejs står bindingsværkshusene på sirlig rad og række. En stor del af byens yndige bindingsværkshuse er i øvrigt af en nyere dato end mange af nabobyernes, da Blankenburg i 1836 blev hærget af en brand.

Kast et ekstra kig på det fine renæssancerådhus og den rustikke middelalderkirke på vejen op mod slottet. Fra toppen af klippen Blankenstein – i godt 300 meters højde – er der en god udsigt ind over det nordlige Harzen.

Læs mere om ferieområdet Harzen.

(Annonce)

Udsigt fra slottet.
Brostensbelagte gader flankeret af bindingsværkshuse.

Fra slot til (næsten) skrot

Vil du besøge slottet på toppen af byen, så skal du melde dig på en guidet tur. Ellers må du nøjes med at kigge ind i slottets indre gård – og ud over det storslåede landskab fra panoramaterrassen.

Blankenburg ligger i dag i delstaten Sachsen-Anhalt, men var egentlig en del af Fristaden Braunschweig, hvis øvrige områder blev en del af den britiske zone og sidenhen Vesttyskland efter 2. verdenskrig. Men lige præcis Blankenburg endte i stedet med at tilfalde den russiske zone og blev derfor en del af Østtyskland.

Hvor mange andre forfaldshistorier begynder med indlemmelsen i Østtyskland, begynder slottet Blankenburgs faktisk med Genforeningen i stedet. For på det tidspunkt blev det østtyske tekniske gymnasium, som ellers havde holdt til på slottet, lukket.

Siden da har slottet stået tomt og overladt til et langsomt forfald. En lokal aktionsgruppe arbejder dog ihærdigt på at bevare det historiske bygningsværk. Andet ville da også være synd, for det er et fint slot, der står deroppe på toppen af Blankenburg.

(Annonce)

Pitstop på vej mod slottet, der ligger godt 300 meter over byen.
Rådhuset er opført i 1500-tallet.

Fakta om Blankenburg

Indbyggere: 19.000
Delstat: Sachsen-Anhalt
Afstand fra Danmark (Padborg): 420 km 
Togstation: Ja

Links:

Harzinfo – turistinformation om Blankenburg på dansk
Schloss Blankenburg – slottes hjemmeside med info på tysk og engelsk
Blankenburg – byens turistinformation på engelsk og tysk

(Annonce)

Schloss Blankenburg

Blankenburg
Borgen troner højt over byen

Schloss Blankenburg er uden tvivl byens største seværdighed. Slottet troner majestætisk over byen på toppen af den 300 meter høje klippe, Blankenstein. Her har det tronet siden 1123, hvor de første bygninger blev opført.

I 1500-tallet blev slottet både ombygget i renæssancestil for sidenhen at bryde i brand. Det nuværende udseende er resultatet af barokke ombygninger i 1700-tallet.

Slottet tilhørte frem til 2. Verdenskrig kurfyrstendømmet Braunschweig-Lüneburg. Herefter blev bygningerne brugt som teknisk gymnasium i det tidligere Østtyskland, inden slottet helt blev forladt ved Genforeningen.

I dag kæmper den lokale aktionsgruppe Verein Rettung Schloss Blankenburg for at redde slottet fra at gå helt i forfald. Det er muligt at bestige klippen Blankenstein og kigge ind i den indre gård ved slottet. Vil du helt ind, kan det kun ske via guidede ture.

Oplev Harzen

Harzen er et perfekt sted at holde ferie og et meget populært feriemål. Området er indhyllet i smuk natur med bakker, klipper og floder. Og imellem alt det grønne ligger små hyggelige landsbyer, ældgamle bindingsværksbyer og imponerende middelalderborge.

Hele herligheden ligger kun cirka fire timers kørsel fra den dansk-tyske grænse, så det er ikke så underligt, at Harzen er så populær blandt danskerne.

Blankenburg er blot én af mange spændende byer i Harzen.

Læs mere om ferieområdet Harzen.

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

Blankenburg bugner ikke af spisesteder på samme måde som nogle af de mest besøgte byer i Harzen, men der er alligevel et pænt udvalg. 

Find et spisested hos Tripadvisor

Overnatning

Der er gode muligheder for at finde en soveplads i eller omkring Blankenburg.

Få evt. et overblik over mulighederne på bookingportaler som Booking.com, Tripadvisor eller AirBnB.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Blankenburg

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Goslar

Ældgammel mineby i Harzen

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Ilsenburg

Harzen-by omgivet af natur

Königslutter am Elm

Kejserby med kalk og øl

Lutherstadt Eisleben

Martin Luthers hyggelige fødeby

Quedlinburg

Quedlinburg

Et af de absolutte højdepunkter ved en ferie i Harzen.

Stolberg

Stolberg

Stemningsfuld miniby i grønne omgivelser

Wernigerode

Wernigerode

Klassisk bindingsværksidyl a la Harzen

(Annonce)

Oplev Tyskland