Lügde

Småby-idyl tilsat brændende påskehjul

Lügde er en rigtig hyggelig lille by, som trods sin beskedne størrelse byder på masser af øjegodter.

Byen ligger lige på grænsen mellem de tyske delstater Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. Her ligger den lille by smukt omgivet af grønne bakker og skove, og her har den ligget siden 1200-tallet, hvor byen blev grundlagt.

Byen blev grundlagt som en lille fæstningsby, og Lügde er stadig omgivet af en voldgrav og en delvist bevaret bymur med to tilbageværende tårne.

Området ved den gamle forsvarsmur er i øvrigt omdannet til et grønt parkområde, hvor man blandt andet kan slå sig ned med picnictæppet eller tage sig en dukkert i floden Emmer, som løber lige forbi.

(Annonce)

Lügde byder på en malerisk gammel bydel med karakteristiske bindingsværksgårde
Det er en fornøjelse at slentre omkring i de brostensbelagte gader og beundre de mange ensartede huse.

Bondegårds-bindingsværk

Den kompakte bymidte byder på et væld af karakteristiske bindingsværkshuse med brede porte.

Gårdene fungerede i gamle dage som små bondegårde, hvor både boligområde, stald og lade var at finde under samme tag. Denne type bindingsværkshus er i øvrigt typisk for landområderne i både Niedersachsen og det nordøstlige Nordrhein-Westfalen.

Midt i byen ligger markedspladsen omkring brønden Zigenbrunnen (gedebrønden). Flere skulpturer af geder på pladsen viser med al tydelighed, at landbrugsdyret tidligere var en vigtig brik i bybilledet.

Lige uden for bymidten ligger den lille kirke, St. Kilian, som det er værd at besøge. Den nuværende kirke er opført i 1100-tallet i romansk stil, men der har ligget en kirke på stedet siden 700-tallet.

Vil du opleve det hele lidt fra oven, så kan det også anbefales at tage en tur op på det nærliggende 496 meter høje bjerg, Köterberg. 

(Annonce)

Den særprægede tradition med brændende hjul går helt tilbage til før-kristen tid.
Der er en fin panoramaudsigt fra Köterberg tæt på Lügde.

Flammende påsketraditioner

Lügde har siden 2012 officielt taget kaldenavnet ”Stadt der Osterräder” til sig. Bag dette navn gemmer der sig en ret besynderlig påsketradition i form af Osterräderlauf, som oversat til dansk betyder ”påskehjuls-løbet”.

Løbet går kort sagt ud på at seks store egetræshjul på 1,7 meter i diameter bliver fragtet op på den 285 meter høje bakke, Osterberg, uden for byen. Her bliver de stoppet til med halm og hasselnøddegrene. Når klokken bliver 21, bliver der sat ild til de seks påskehjul, og så bliver de trillet ned ad bakken et ad gangen.

Denne særprægede påsketradition menes at have rødder tilbage til hedensk tid, hvor man bød foråret og de lyse tider velkommen med disse brændende hjul, der lignede solen. Traditionen findes også i et par andre nærliggende landsbyer, men der er først og fremmest Lügde, der er kendt for den brændende påskebegivenhed.

(Annonce)

Köterberg
Köterberg ved Lügde
Den lille bymidte byder på mange velbevarede huse.

Fakta om Lügde

Indbyggere: 9.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 500 km 
Togstation: Ja

Links:

Stadt Lügde – byens turistinfo på tysk
Deutsche Märchenstrasse – den tyske Eventyrrutes hjemmeside med info om Lügde på tysk og engelsk

Seværdigheder

Bymuren

Den delvist intakte bymur giver et godt indtryk af, hvordan middelalderens Lügde var godt beskyttet. Følg muren rundt om byen og beundr de to tilbageværende tårne undervejs.

Köterberg

Få kilometer fra Lügde ligger områdets højeste punkt, Köterberg. Bjerget er 496 meter højt og er toppet af et klassisk tysk tv-tårn. Fra bjerget er der en god udsigt over det omkringliggende landskab.

Påskeløbet

Besøger du Lügde ved påsketid, så må du ikke gå glip af det årlige påskehjuls-løb, der finder sted Påskesøndag. Her bliver der sat ild til seks store egetræshjul, som derefter bliver trillet ned ad en bakke.

Oplev Teutoburger Wald

Lügde ligger i udkanten af naturområdet Teutoburger Wald, som byder på masser af gode naturoplevelser.

Den mest berømte natur-attraktion er uden tvivl klippeformationen Externsteine, som ligger nogle få kilometer syd for byen.

Externsteine er en samling af forvredne klipper, som rager næsten unaturligt op i det skovklædte landskab. Klipperne kan bestiges, og man kan gå imellem to af klipperne via en lille bro.

Læs mere om Teutoburger Wald.

(Annonce)

Oplev Weserbergland

Lügde ligger lige ved det skønne ferieområde Weserbergland. Som navnet antyder drejer det sig om et bakkerigt område, der gennemskæres af floden Weser.

Området byder på masser af hyggelige byer, gode vandreruter og fladt terræn langs floden til en cykelferie. 

Læs mere om Weserbergland.

Billeder fra Lügde

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

Lügde er en lille by, så det vrimler ikke ligefrem med spisesteder. Udvalget i nabobyen Bad Pyrmont er væsentligt større. 

Se spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Sengepladser er der heller ikke så meget af. Igen er det en god idé at skele til nabobyen Bad Pyrmont.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Lügde

Oplevelser i nærheden

Bodenwerder

Weser-by med flotte udsigter og en lokal løgnebaron

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Hameln

Hameln

En eventyrlig rotterede i Brødrene Grimm-land

Hannoversch Münden

Hann. Münden

En sand overflod af velbevarede bindingsværkshuse

Höxter

Bindingsværks- og klosterby

Bad Pyrmont

Bad Pyrmont

Populær kurby i skønne og grønne omgivelser

Teutoburger Wald

Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer

Weserbergland

Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer

(Annonce)

Oplev Tyskland

Lügde

Lügde er omgivet af en næsten intakt bymur.

Fakta om Lügde

Indbyggere: 9.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 500 km 
Togstation: Ja

Oplev:  #Bymur, #Bindingsværk, #Historisk bymidte, #Brændende påskehjul

Bymuren og parken

Bymur i Lügde

Bymur i Lügde

Den delvist intakte bymur giver et godt indtryk af middelalderens Lügde. Følg muren rundt om byen og beundr de to tilbageværende tårne undervejs.

 

Særlige bindingsværkshuse

Lügde

Byen er fuld af bindingsværksgårde med stald og bolig under samme tag

Lügde byder på mange velbevarede bindingsværkshuse inden for bymurene. De er næsten alle opført som kombinerede boliger, stalde og lader, og det giver dem et særligt udseende, der er karakteristisk for egnen.

 

Köterberg

Köterberg

Få overblikket på Köterberg

Få kilometer fra Lügde ligger områdets højeste punkt, Köterberg. Bjerget er 496 meter højt og er toppet af et klassisk tysk tv-tårn.

Fra bjerget er der en god udsigt over det omkringliggende landskab, hvor man blandt andet kan se floden Weser, som løber tæt forbi bakketoppen.

 

Påskeløbet

Lügde

Flammende halmhjul til påske

Besøger du Lügde ved påsketid, så må du ikke gå glip af det årlige påskehjuls-løb, der finder sted Påskesøndag. Her bliver der sat ild til seks store egetræshjul, som derefter bliver trillet ned ad en bakke.

 

Vandreture

Der er gode vandremuligheder fra Lügde

Lügde ligger i Naturpark Teutoburger Wald. Derfor er der masser af gode vandre- og cykeloplevelser i nærheden. Læs mere på naturparkens hjemmeside.

Vil du bare ud på en kort vandrerute, så kan det anbefales at gå en tur til nabobyen Bad Pyrmont, der bare ligger fire kilometer derfra. En sti fører dig mellem de to byer via et grønt engområde.

Teutoburger Wald – Lippe

Externsteine

Externsteine – 13 sandstensklipper rager op til 40 meter i vejret

Lügde ligger tæt ved det spændende ferieområde Teutoburger Wald – Lippe. Her er der masser at opleve – blandt andet de spektakulære klipper, Externsteine. Læs mere her.

Weserbergland

Weserbergland

Udsigt over Weserbergland fra Bismarckturm ved Bodenwerder.

Lügde ligger lige ved det skønne ferieområde Weserbergland. Som navnet antyder drejer det sig om et bakkerigt område, der gennemskæres af floden Weser. Området byder på masser af hyggelige byer, gode vandreruter og fladt terræn langs floden til en cykelferie. Læs mere om Weserbergland.

Bad Karlshafen

Bad Karlshafen

Det fine rådhus i barokbyen Bad Karlshafen.

50 kilometer syd for Lügde ligger den hyggelige barok- og kurby Bad Karlshafen. Læs mere om Bad Karlshafen.

 

Bad Pyrmont

Kurbyen Bad Pyrmont

Kurbyen Bad Pyrmont

Bare fire kilometer nord for Lügde ligger kurbyen Bad Pyrmont, der byder på luftige omgivelser og en dejlig palmehave. Læs mere om Bad Pyrmont.

 

Bad Salzuflen

Bad Salzuflen

Bad Salzuflen er kendt for sin salte undergrund og bindingsværkshuse

45 kilometer vestpå ligger bindingsværks- og kurbyen Bad Salzuflen. Læs mere om Bad Salzuflen.

 

Bevern

Bevern

Slottet i Bevern

40 kilometer østpå ligger den lille by, Bevern med det store slot. Læs mere om Bevern.

 

Bodenwerder

Bodenwerder

Bodenwerder byder på masser af bindingsværk.

Små 25 kilometer østpå ligger den hyggelige bindingsværksby Bodenwerder, der er et godt udgangspunkt for oplevelser i Weserbergland. Læs mere om Bodenwerder.

 

Bückeburg

Bückeburg

Det gamle fyrstendømme Schaumburg-Lippe havde hovedsæde i Bückeburg.

50 kilometer nordvestpå ligger lille Bückeburg, som engang var hovedstad i fyrstendømmet Schaumburg-Lippe. Læs mere om Bückeburg.

 

Detmold

Detmold

Stemningsfuld gyde i centrum af Detmold

40 kilometer vestpå ligger den gamle hovedsted i det tidligere fyrstendømm Lippe. Detmold er en spændende historisk by at besøge. Læs mere om Detmold.

 

Hameln

Hameln

Hameln er kendt for sit eventyr om rottefængeren

30 kilometer nord for Lügde ligger Hameln. Byen er især kendt for eventyret om rottefængeren fra Hameln, men byder også på en næsten intakt bymidte med kønne bindingsværkshuse. Læs mere om Hameln.

 

Hannover

Hannover

Kunst i storbyen Hannover

Hannover ligger 75 kilometer nordpå og er et oplagt stop, hvis der skal tankes lidt storbystemning op undervejs. Læs mere om Hannover.

 

Hildesheim

Hildesheim

Markedspladsen i Hildesheim er smukt restaureret efter slemme skader oven på 2. Verdenskrig.

65 kilometer øst fra Lügde ligger Hildesheim, der lokker med smukke verdensarvs-kirker og en imponerende markedsplads. Læs mere om Hildesheim.

 

Holzminden

Holzminden

Holzminden er kendt som “Stadt der Düfte und Aromen”.

40 kilometer østpå ligger den hyggelige by Holzminden, som er kendt som duftenes by. Læs mere om Holzminden.

 

Höxter

Höxter

Bindingsværk i Höxter

25 kilometer sydpåligger Höxter, der kan fremvise utallige rigt udsmykkede bindingsværkshuse i den såkaldte Weser-renæssancestil. Derudover ligger det UNESCO-listede kloster Corvey nogle få kilometer fra byen. Læs mere om Höxter.

 

Lemgo

Lemgo

Både gavlhuse og bindingsværkshuse i Lemgo er fulde af dine detaljer.

30 kilometer vestpå ligger den historiske Lippe-by, Lemgo. Læs mere.

 

Minden

Minden

Minden er et hyggeligt bekendtskab

65 kilometer nordvest på ligger den historiske flodby Minden, som byder på masser af kirker og det hyggelige kvarter, Schnurr. Læs mere om Minden.

 

Paderborn

Paderborn

Paderborn er hjemsted for flere kirker samt den lille flod Pader

55 kilometer vestpå ligger Paderborn. Her udspringer floden Pader og her er masser af gamle kirker. Læs mere om Paderborn.

 

Schloss Neuhaus

Schloss Neustadt

Slottet i Schloss Neustadt

55 kilometer vestpå ligger slotsbyen Schloss Neuhaus. Kig forbi! Læs mere om Schloss Neuhaus.

Spisesteder

Lügde er en lille by, så det vrimler ikke ligefrem med spisesteder. Udvalget i nabobyen Bad Pyrmont er væsentligt større. Se spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Sengepladser er der heller ikke så meget af. Igen er det en god idé at skele til nabobyen Bad Pyrmont.

Rabat hos Happy Days

Vores samarbejdspartner Happy Days giver rabat på overnatning i Tyskland. Læs mere her.

(Annonce)

Den lille bymidte byder på mange velbevarede huse.
Den lille bymidte byder på mange velbevarede huse.