Schnackenburg

Miniby på grænsen mellem det gamle øst og vest

Ved første øjekast kan man næsten komme i tvivl: Er Schnackenburg overhovedet en by?

Der er ganske vist et torv, og der er et par gader med huse samt en kirke. Her bor godt 500 mennesker. Måske er det nærmere blot en landsby?

Men den er altså god nok. Schnackenburg er officielt en by, og det er faktisk ikke en hvilken som helst by.

For det første er Schnackenburg den mindste by i delstaten Niedersachsen. For det andet er det den østligst beliggende by i delstaten. Og for det tredje er det den fjerdemindste by i hele Tyskland.

Schnackenburg
Trods sin meget beskedne størrelse er der mange smukke huse i byen.

Sidste stop før DDR

Det, som gør Schnackenburg til andet end bare en lillebitte hyggelig tysk by, er den nære historie. Fra 1945 til 1990 lå byen som et lille fremskudt stykke Vesttyskland omgivet af Østtyskland til alle sider.

Placeringen direkte ud til Elben gjorde samtidig, at Schnackenburg var oplagt at gøre til grænseby for skibstrafikken mellem Vesttyskland og Østtyskland og videre til Tjekkoslovakiet.

Her kunne vesttyske skibe omlade, hvis de havde for stor last med, så man ikke blev holdt tilbage af emsige grænsevagter. Og her kunne søfarerne tage sig et hvil eller tanke energi og humør på de lokale værtshuse, inden turen gik videre mod øst.

På den måde gik udviklingen faktisk helt i stå i Schnackenburg, da muren faldt og de indre grænser forsvandt. Tilbage var der bare en lille by uden grænse. 

Schnackenburg
Ved byens lille grænsemuseum kan du blandt andet se en af patruljebådene

Små oplevelser

Byens historie som grænseby lever dog stadig. Ved den lille havn ligger et grænsemuseum, som formidler byens tid som grænseby.

Udover grænsehistorien er det dog også en god idé at gå lidt på opdagelse i selve byen. For her er ganske hyggeligt.

Et godt udgangspunkt er det aflange torv, der er omgivet af fint restaurerede bindingsværkshuse og tilplantet med skyggefulde træer.

Derfra kan man vandre lidt omkring i de få men smukke gader og indsnuse stemningen blandt de historiske huse. Et par steder kan man smutte igennem lange smalle gyder og ende ude på den anden gade.

Sidst men ikke mindst ligger der også et lille færgeleje ved byen, så man kan krydse Elben på få minutter. Det er da meget sjovere end at køre hen over en af broerne i nærheden!

Schnackenburg

En lille færge fragter gående, cyklister og bilister over Elben

Fakta om Schnackenburg

Indbyggere: 500
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 310 km 
Togstation: Nej (men der er færge)

Oplev:  #Grænseby, #Bindingsværk, #Færge over Elben

(Annonce)

Mere om Schnackenburg

Schnackenburg

En lille færge fragter gående, cyklister og bilister over Elben

Fakta om Schnackenburg

Indbyggere: 500
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 310 km 
Togstation: Nej (men der er færge)

Oplev:  #Grænseby, #Bindingsværk, #Færge over Elben

Grænsemuseet

Schnackenburg

Kig ind i det lille grænsemuseum, hvis du vil blive klogere på byens fortid

Vil du dykke ned i tiden, hvor Tyskland var delt, så er det en god idé at kigge ind i byens lille grænsemuseum. Museet er ikke topmoderne, men der er masser af rekvisitter og plancher, som giver et grundigt indblik i byens historie som grænseby.

 

Færgen

Schnackenburg

Udsigt fra den lille færge

Selvom det jo bare er en stykke offentlig transport, så er den lille færge, som pendulerer mellem Schnackenburg og Lütkenwisch værd at sejle med, hvis du alligevel har planer om at krydse Elben.

Turen tager bare et par minutter, men det er tid nok til at få en fornemmelse af flodlandskabet og måske sende en tanke eller to til den nære fortid, hvor man ikke bare sådan lige kunne krydse floden på dette sted.

 

Udsigtstårnet

Schnackenburg

Man kan få en udsigt over flodlandskabet fra udsigtstårnet

Ved byens lille havn står et udsigtstårn. Det er ikke særligt højt, men der skal heller ikke så meget til for at få et overblik over det flade landskab.

Dömitz

Fæstningen i Dömitz

Fæstningen i Dömitz

40 kilometer vestpå ligger den gamle fæstnings- og grænseby Dömitz. Læs mere om Dömitz.

 

Grabow

Grabow

Brosten og bindingsværk i Grabow

40 kilometer nordpå ligger den lille bindingsværks- og flødebolleby Grabow. Her er der masser af farverige huse i den historiske bykerne. Læs mere om Grabow

 

Hitzacker

Hyggelige hitzacker

Hyggelige hitzacker

45 kilometer vestpå ligger den populære by Hitzacker. Her er der skruet helt op for hyggen i den kompakte gamle bydel. Læs mere om Hitzacker.

 

Ludwigslust

Ludwigslust

Slottet i Ludwigslust

45 kilometer nordpå ligger Ludwigslust. Byen og det tilhørende slot er opført i bedste barokstil. Læs mere om Ludwigslust.

 

Runde landsbyer

En ferie i Tyskland kunne gå til runde landsbyer.

I den østlige del af Niedersachsen ligger flere landsbyer, der har bevaret sin runde grundform.

I landskabet syd for Elben ligger der flere landsbyer, som har bevaret sin oprindelige runde form og en del historiske gårde. Læs mere om runde landsbyer.

 

Salzwedel

Salzwedel

Salzwedel har mange historiske huse

45 kilometer mod vest ligger den historiske hansestad Salzwedel. Byen bugner af historiske huse og er også berømt for sin særlige kage, kaldet baumkuchen. Læs mere om Salzwedel.

(Annonce)

Schnackenburg
Trods sin meget beskedne størrelse er der mange smukke huse i byen.

Billeder fra Schnackenburg

(Annonce)

Kort over Schnackenburg

Byer i nærheden

Dömitz

Dömitz

Gammel grænse- og fæstningsby ved Elben

Grabow

Grabow

Farverig bindingsværksby ved floden Elde

Hitzacker

Bindingsværksby-ø ved Elben

Perleberg

Perleberg

Hansestad i grønne omgivelser

(Annonce)

Ferieområder

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Teutoburger Wald

Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer

Weserbergland

Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer

(Annonce)

Ferieruter

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Würzburg

Romantische Strasse

29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab

(Annonce)

Temaer

Over grænsen

Gå med over en række spektakulære grænseovergange

Rom i Flensburg

Se og smag på byens stolte rom-historie

Runde landsbyer

Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Oplev Tyskland