Preetz
Klosterby med hang til sko
Preetz er grundlagt i 1200-tallet på samme tid som byens benediktinerkloster. Byen hørte under klosteret helt frem til 1864, hvor Schleswig-Holstein blev en del af Preussen.
Her begyndte en adskillelse af den lille flække og klosteret, som først blev helt officiel i år 1900, hvor Preetz fik fulde byrettigheder.
Selvom byen i dag er uafhængig af klosteret, så er det nok ikke helt forkert at påstå, at Preetz ikke ville få så mange turistbesøg, hvis ikke det var på grund af det velbevarede klosterkompleks. For det er i grad klosteret, som løber med opmærksomheden.
Men Preetz by er da også et kort besøg værd, hvis du alligevel gør et stop for at beundre det stemningsfulde kloster.
Fakta om Preetz
Indbyggere: 17.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 110 km
Togstation: Ja
Oplev: #Kloster
Fakta om Preetz
Indbyggere: 17.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 110 km
Togstation: Ja
Oplev: #Kloster
(Annonce)
Historisk skomagerby
Mellem klosteret og byen kan du følge den afmærkede rute, Schustergang. Ruten henviser til byens historie som en rigtig skomagerby.
I 1850 arbejdede der ikke mindre en 150 skomagere i den lille by, og det er derfor ikke uden grund, at Preetz markedsfører sig som “Schusterstadt” (Schuster betyder skomager på tysk). I dag kan du blandt andet se en fin statue af en skomager på byens torv.
Udover sko byder byen også på en håndfuld velholdte bindingsværkshuse og en 1200-talskirke.
Alt i alt udgør Preetz med sit smukke klosterkompleks og indbydende lille centrum et fint stop på vejen, hvis du for eksempel er på vej mod Lübeck eller naturoplevelser i ferieområdet Holsteinische Schweiz.
Læs mere om Holsteinische Schweiz.
(Annonce)
Klosteret i Preetz
Den helt store seværdighed i Preetz er klosteret, som blev grundlagt i 1200-tallet af Albrecht von Orlamünde, der i øvrigt var danske Kong Valdemar den andens nevø. Klosteret var frem til Reformationen hjemsted for 70 benediktinernonner. Herefter blev klosteret overdraget til den Schleswig-Holsteinske adel, som lavede klosteret om til boliger for ugifte, adelige damer.
I dag ligger de stemningsfulde bygninger omkring klosteret stadig som en helt lille landsby beboet af kvinder, som kan bo her, indtil de bliver gift eller dør. Det er stadig i høj grad adelige kvinder, der bor her, selvom ikke-adelige også har ret til at betale sig til en plads.
Klosterkirken er stadig bevaret, og det samme gælder konventhuset fra 1400-tallet, som oprindeligt var en del af de tilhørende klostergange.
De omkringliggende bygninger stammer fra flere forskellige århundreder. Husrækken lige over for klosterkirken er de ældste og stammer fra senmiddelalderen.
Billeder fra Preetz









(Annonce)
Spise og sove
Spisesteder
Der ligger en lille håndfuld spisesteder omkring torvet i Preetz.
Overnatning
Der er ikke så mange hoteller at vælge imellem i Preetz. Til gengæld ligger både Kiel og Plön tæt på. Her er der mange sengepladser.
Links og kort
Preetz.de – byens turistinformation med info på tysk og engelsk
Schusterstadt – turistinfo på tysk
Opelvelser i nærheden

Eckernförde
Hyggelig havneby i bunden af fjorden

Eutin
Slotsby på kanten af Holsteinische Schweiz

Holsteinische Schweiz
Frodige skove i et bakket sølandskab

Plön
Hyggelig slotsby med søkig
(Annonce)

