Eutin

Stemningsfuld slotsby i naturområdet Holsteinische Schweiz

Den lille by Eutin ligger smukt. Omkring den kompakte gamle bydel ligger søerne Grosser Eutiner See og Kleiner Eutiner See. Og drager man lidt længere ud fra centrum, tager naturområdet Holsteinische Schweiz over.

Inden du sætter kursen mod naturen, er det dog en god idé at se nærmere på selve byen, som først og fremmest er domineret af det firelængede slot, som fik sit nuværende barok-udseende i starten af 1700-tallet.

Vil du blive klogere på slottets historie som residens for fyrster og hertuger, så kig indenfor i slotsmuseet. Ellers kan du også nøjes med at gå en tur omkring slottet, hvor en fornem engelsk landskabshave folder sig ud.

(Annonce)

Slottet er byens hovedattraktion
Byens rådhus er opført i 1792

Bindingsværk og Weber

Fra slottet er der ikke langt op til den gamle bydel. Et godt sted at starte er markedspladsen, hvor der ligger flere velholdte by- og bindingsværkshuse.

Men kig også i nogle af de mindre gader – især Stolbergstrasse og det lille, hyggelige stræde, Twiete, som forbinder torvet med Stolbergstrasse. Her ligger nogle af byens bedst bevarede historiske huse.

Bag markedspladsen ligger den store Sankt Michaelis-kirke fra 1200-tallet, som også er et besøg værd.

Er du til klassisk musik, bør du også notere dig, at Eutin er komponisten Carl Maria von Webers fødeby. Hans fødehjem er bevaret.

(Annonce)

Eutins slot ligger ud til søen Grosser Eutiner See
Kirketårnet på Sankt Michaelis er 68 meter højt og rager godt op over markedspladsen

Fakta om Eutin

Indbyggere: 17.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 140 km 
Togstation: Ja

Links:

SH-tourismus – info om Eutin på dansk
Holsteinische Schweiz – info om byen og ferieområdet Holsteinische Schweiz på tysk

Seværdigheder

Slottet

Det røde barokslot midt i Eutin er byens største seværdighed. Slottets historie går tilbage til midten af 1100-tallet, hvor det tilhørte fyrstbispedømmet Lübeck. Senere kom slottet i de holstenske hertugers besiddelse, og det blev brugt som sommerresidens.

I 1689 brændte store dele af slottet ned, og det fik efterfølgende sit nuværende barokke udseende.

I dag er slottet indrettet til museum, som viser hvordan fyrsterne og hertugernes liv på slottet engang tog sig ud.

Kig også ud i det skønne, omkringliggende parkanlæg, der er anlagt i engelsk landskabshave-stil.

Kirken

Byens kirke har rødder tilbage til 1200-tallet, og den tilhørte i mange år fyrstbispedømmet Lübeck. I 1500-tallet var kirken bogstavelig talt splittet i forhold til Luthers tanker. Derfor blev der både afholdt katolske messer i kirkens ene ende, imens der blev holdt luthersk-evangeliske gudstjeneste i den anden ende.

De luthersk-evangeliske gudstjenester blev i øvrigt afholdt af den danske præst, Paulus Severini, som blev hentet til Eutin fra Ribe.

Oplev Holsteinische Schweiz

Eutin ligger midt i naturområdet Holsteinische Schweiz. Her venter masser af smuk natur med bakker, store skovområder og et væld af søer.

Du kan blandt andet bestige Bungsberg (billedet), som er det højeste punkt i delstaten Schleswig-Holstein.

Læs mere om Holsteinische Schweiz.

Spise og sove

Spisesteder

Omkring Markt ligger der flere spisesteder. Blandt andet det lokale bryggeri, Brauhaus Eutin, der serverer klassiske tyske retter og hjemmebrygget øl. 

Få et overblik over spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes en håndfuld overnatningssteder i byen. Derudover er der gode overnatningsmuligheder i nabobyerne Plön, Bad Malente og Lübeck.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Eutin

Oplevelser i nærheden

Eckernförde

Hyggelig havneby i bunden af fjorden

Holsteinische Schweiz

Frodige skove med bakker og hundrevis af søer

Holstentor i Lübeck

Lübeck

Store oplevelser i hansestaden over alle hansestæder

Neustadt

Stemningsfuld havneby ved Østersøen

Plön

Hyggelig slotsby med søkig

Preetz

Klosterby med hang til sko

Bad Segeberg

Nordtysk bjergby med overvintrende flagermus

Travemünde

Travemünde

Mondæn badeby hvor Østersøen møder floden Trave

Oplev Tyskland