Xanten

Genopfriskede ruiner og frisk luft på dåse

Xanten har en del store seværdigheder trods sin ret beskedne størrelse. Byen er placeret ved Rhinen og ligger ganske tæt på grænsen til Holland.

For 2000 år siden var området et af de mest betydningsfulde i den nordlige del af Romerriget.

Derfor kan man lige uden for centrum opleve byens store forhistorie på nærmeste hold i den arkæologiske park, som ligger der, hvor Romerrigets by Colonia Ulpia Traian lå.

Det er dog ikke kun romertiden, der er interessant i Xanten. Nutidens by, som ligger i gåafstand fra det arkæologiske område er også et besøg værd.

Her kan man bladnt andet besøge den enorme domkirke og beundre den velbevarede bymur med den dobbelte byport, Klever Tor. 

(Annonce)

Xanten
Den dobbelte byport, Klever Tor, har siden 1393 ledt besøgende ind til byen.
Xantens domkirke regnes for den største kirke mellem Köln og havet. Den er grundlagt i 1200-tallet.

Ren luft på dåse

Udover at byde på et stort arkæologisk udgravningsområde med tilhørende museum samt en hyggelig bykerne, kan Xanten også desuden prale af at være udnævnt til “luftkurort”.

Det er en titel som kun de reneste og grønneste kurbyer i Tyskland opnår. Derfor er der også en hel del kur-faciliteter i byen, som man kan nyde godt af, hvis man er til den slags. Blandt andet en kurpark.

Og vil du have noget af den rene luft med dig hjem, så har det lokale turistbureau fundet på en alle tiders løsning. Her kan du nemlig købe en dåse med den reneste Xanten-luft.

Se, det er en god souvenir! (Den står i hvert fald på hylden hjemme hos os.)

Uanset om du er til romere eller kurophold, så er Xanten et fint stop undervejs.

(Annonce)

Få hundrede meter fra centrum af Xanten ligger resterne af den romerske by, Colonia Ulpia Traiana.
Fra de restaurerede ruiner af den romerske by kan man kigge ind over det moderne Xanten.

Fakta om Xanten

Indbyggere: 22.000
Delstat: Nordrhein-Westfalen
Afstand fra Danmark (Padborg): 530 km 
Togstation: Ja

Links:

Xanten.de – byens turistinformation på tysk
Ruhr Tourismus – turistinfo om Xanten på tysk og engelsk
APX – ruinområdets hjemmeside med info på tysk og engelsk

Seværdigheder

Kirken

Den enorme Dom St. Viktor ligger i hjertet af Xanten. Kirken stammer fra 1200-tallet, og den regnes for den største domkirke i området, der strækker sig nord fra Köln og til havet (selvom kirken faktisk slet ikke er en domkirke). Der følger en lille klostergård med til kirken, som du ikke må snyde dig selv for. Dom St. Viktor er dedikeret helgenen Sankt Viktor, som blev henrettet i 300-tallet, fordi han nægtede at forestå ofringer til de romerske guder.

Byporten og bymuren

Et af Xantens vartegn er den velbevarede byport Klever Tor, der faktisk består af to porte. Den dobbelte byport er fra 1300-tallet og har tidligere blandt andet været brugt som fængsel. I dag er det bastante bygningsværk indrettet til ferielejligheder, hvis du lyst til en overnatning bag historiske mure. Uden for bymuren og byporten ligger en frodig park, der faktisk strækker sig mere eller mindre hele vejen rundt om midtbyen.

Ruinerne

Colonia Ulpia Traiana var var en af de dominerende byer i den nordlige del af romerriget, og den var med omkring 10.000 indbyggere den tredjestørste romerske by nord for Alperne – kun overgået af Ara Agrippinensium (Köln) og Augusta Treverorum (Trier). Ruinområdet fungerer som et af verdens største arkæologiske frilandsmuseer, og det består i dag af en del rekonstruktioner af romertidens bygninger samt et museum.

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

Xanten er ikke nogen storby, og derfor bugner byen ikke af restauranter. Er du kagesulten kan det dog anbefales at kigge forbi den gamle mølle, Kriemhild Mühle, hvor man kan købe brød og kage med hjemmemalet mel. 

Læs mere om spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Udvalget af overnatningssteder i Xanten begrænser sig til et par håndfulde hoteller og private overnatningssteder. Du kan få et overblik på bookingportaler som Tripadvisor, Booking.com eller Airbnb. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Xanten

(Annonce)

Tyske kurbyer

I Tyskland findes der over 350 kurbyer – heriblandt Xanten. Fælles for dem alle er, at de lever op til nogle kriterier:

Først og fremmest skal den pågældende by eller område være i besiddelse af naturligt forekommende helsefremmende elementer – for eksempel særligt ren luft, mineraler i jordbunden eller helsegivende kilder.

Derudover skal byen eller området råde over klinikker og behandlingstilbud, ligesom her skal være spændende fritidsaktiviteter, og muligheder for at være aktiv i naturen.

Læs mere om de tyske kurbyer.

Oplevelser i nærheden

Düsselforf

Dejlig delstatshovedstad med livligt havneliv

Kölner Dom i Kölln

Köln

Storby med ikonisk domkirke

Prinzipalmarkt i Münster

Münster

Livlig universitetsby med grønne åndehuller

Osnabrück

Fredsby med masser af historie

(Annonce)

Oplev Tyskland