Rothenburg ob der Tauber

Fortryllende turistmagnet midt på den romantiske rute

Med over halvanden million dagsgæster om året vil det være synd at sige, at Rothenburg ob der Tauber er en uopdaget perle.

Men der er sådan set ikke noget at sige til, at rigtig mange mennesker gerne vil besøge den lille by i den nordvestlige del af delstaten Bayern.

For bag de intakte bymure gemmer der sig nemlig en særdeles velbevaret middelalderby, der har hele pakken: et smukt rådhus, brosten, hyggelige gyder og masser af billedskønne bindingsværkshuse.

Samtidig er hele herligheden rammet passende ind af en intakt middelalderbymur, der er udstyret med maleriske porte og udkigstårne. 

(Annonce)

Rothenburg ob der Tauber
Rothenburg ob der Tauber er et populært stop på Romantische Strasse
Rothenburg ob der Tauber
Nyd udsigten op til byen fra Tauber-dalen

Kig ud i Tauberdalen

Som nævnt er her masser af turister. Så hvis du har det lidt stramt med at dele din ferieoplevelse med masser af andre opdagelsesrejsende, så kræver det lige en dyb indånding, inden du træder ind igennem byportene.

Trods turistmylderet bør du ikke snyde dig selv for et besøg i byen. Og det kan altså også godt lade sig gøre at snige sig lidt uden om de fleste turistgrupper, hvis du begiver dig ind i de mindre gader.

Det er også en god idé at tage en overnatning eller to i byen. For når aftenen falder på, tager turistbusserne hjem, og så har du (næsten) byen for dig selv.

Bliver trængslen for stor i byen, så kan det også anbefales at søge uden for bymurene og ud i naturen. Her logger Tauberdalen med smukke vandreture og en postkortværdige kig ind over byen.

(Annonce)

Rothenburg ob der Tauber
"Schneebälchen" - en lokal kagedelikatesse
Rothenburg ob der Tauber
På markedspladsen står det store renæssancerådhus

Fakta om Rothenburg

Indbyggere: 11.000
Delstat: Bayern
Afstand fra Danmark (Padborg): 725 km 
Togstation: Ja

Links:

Rothenburg.de – byens turistinfo med informationer på engelsk og tysk
FDM – turistinfo på dansk
Romantische Strasse – info om den populære ferierute på tysk og engelsk

Seværdigheder

Rothenburg ob der Tauber

Bymuren

Rothenburg ob der Tauber er omgivet af en fire kilometer lang bymur. Tag en frisk gåtur på muren og få et indtryk af byen. Undervejs er der flere tårne, du kan bestige.

Rothenburg ob der Tauber

Plönlein

Den lille plads, Plönlein er uden tvivl det mest fotograferede sted i byen. Og det er da også svært at holde fingrende fra kameraet, når man pludselig står på den fine lille plads.

Rothenburg ob der Tauber

Tauberdalen

Lige uden for bymurene starter Tauberdalen med gode vandremuligheder.Vil du ikke vandre langt kan du nøjes med at se de to broer, Eselsbrücke og Dobbelbrücke ved byen.

(Annonce)

Ferieruten Romantische Strasse

Den romantiske rute – eller Romantische Strasse – er en populær måde at opleve de lokale kulturskatte i delstaten Bayern.

Ruten går fra Würzburg i nord til Füssen i syd og passerer i løbet af sine 460 kilometer igennem 29 interessante små og større byer. Blandt andet Rothenburg ob der Tauber. Et par udvalgte rutestop i nærheden kunne være Nördlingen og Dinkelsbühl. 

Læs mere om Romantische Strasse.

Spise og sove

Spisesteder

Der er rigeligt med restauranter, hvor du kan få stillet sulten. Der er en del steder i byen, hvor du kan smage på schwabiske retter som for eksempel maultaschen, som er en slags ravioli med kødfyld.

Er du kagesulten, så er du næsten nødt til at prøve den lokale specialitet “schneebälchen” (snebolde). Kagen består groft sagt af strimler af kagedej, som bliver klasket sammen og friturestegt. Herefter drysses den med sukker eller overtrækkes med chokolade. 

Få det store overblik over spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Over halvanden millioner turister besøger hvert år den romantiske by. Og selvom en del af turisterne kommer på dagsbesøg, så er der sørget for masser af overnatningsmuligheder i byen. 

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Rothenburg

Oplevelser i nærheden

Bamberg

Bamberg

Tysklands øl-hovedstad og verdensarvsby

Füssen

Füssen

Betagende bekendtskab ved foden af bjergene

Nürnberg

Kejserby med smukt genopbygget bymidte

Würzburg

Romantische Strasse

29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab

(Annonce)

Oplev Tyskland