Leer

Vigtig og velbevaret havneby på grænsen til Nederlandene

Leer ligger lige dér, hvor floden Leda flyder ud i floden Ems, som er forbundet med Nordsøen.

Byen byder på en kompakt og seværdig bymidte, der er fuld af historiske huse og brostensbelagte gader og gyder.

Flere af husene vidner med sine dekorerede gavle om, at Nederlandene er lige i nærheden, og det samme gør sig gældende for det store rådhus, der er opført i historisk nederlandsk renæssancestil.

Byen vender flere steder ansigtet ud mod vandet, og det er en fornøjelse at slentre langs promenaden, hvor de historiske træskibe vugger i vandkanten.

(Annonce)

Leer
Leer byder på en stemningsfuld gammel bydel
Promenaden indbyder til spadsereture.

Leverandør til den tyske handelsflåde

Leers gode placering ved floderne gjorde hurtigt byen til et vigtigt handelsknudepunkt, og den dag i dag er søfart stadig et betydningsfuldt erhverv i Leer. Byens rederier leverer nemlig en god procentdel af skibene til den tyske handelsflåde.

Industrihavnen fylder derfor en del i byen, men når man bevæger sig rundt i den gamle midtby og langs den historiske promenade, føles den moderne skibsindustri slet ikke så nærværende.

I stedet ligger de gamle og smukt istandsatte træskibe på rad og række og vidner om gode gamle dage. Det historiske dampskib, Prinz Heinrich, har den mest fremtrædende plads, og i sommermånederne kan du stige ombord og sejle en rundtur eller tage helt til nabobyerne Emden eller Pappenburg.

 

(Annonce)

Waageplatz er omdrejningspunktet i den gamle havn. Bygningen Waage er fra 1714 og er i dag en gourmetrestaurant.
Leer
Det er en fornøjelse af slentre rundt i den gamle bydel.

Fakta om Leer

Indbyggere: 36.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 380 km 
Togstation: Ja

Links:

Ferie i Niedersachsen – turistinfo på dansk
Stadt Leer – byens turistinfo på tysk og engelsk

Spise og sove

Spisesteder

Der ligger en del spisesteder i gågaderne i den gamle bydel. 

Få et overblik hos Tripadvisor

Overnatning

Leer er et populært udflugtsmål, og derfor er der en del overnatningsmuligheder.

Få et overblik på bookingportaler som Booking.com, Tripadvisor eller AirBnB.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Leer

Oplevelser i nærheden

Bremen

Populære stadsmusikanter og verdensarvs-rådhus

Emden

Østfrisisk hovedby med velbevaret voldanlæg

Greetsiel

Idyllisk fiskerby i Ostfriesland

Norden

Østfrisisk handelsby med adgang til havet.

Oldenburg

Grevskabsby med danske forbindelser

Ostfriesland

Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet

Stade

Stade

Historisk hansestad en dagstur fra Hamburg​

Bad Zwischenahn

Frodigt parklandskab ved Zwischenahner Meer

(Annonce)

Oplev Tyskland