Greetsiel
Idyllisk fiskerby med turisttække
Klik. En flåde af gamle fiskekuttere vugger blidt i havnen, imens solen glimter i vandet.
Klik. Langs gaden Sielstrasse står det ene yndige 1700-talshus efter det andet i en smuk række.
Klik. En tallerkenfuld friskfangede rejer bliver serveret på en af de utallige restauranter omkring markedspladsen.
Greetsiel er en rigtig fotogen by med sin gamle rejekutterhavn, velbevarede gavlhuse og små hyggelige stræder. Derfor må du finde dig i at dele byen med masser af andre turister, hvis du kommer i sommersæsonen eller i en weekend.
Den lille fiskerby blev grundlagt i 1300-tallet af datidens herskere på disse kanter, Cirkusenaslægten. Siden har byen været et vigtigt knudepunkt for fiskeri af især rejer men også fladfisk, og en sejlrende sørger for, at der altid er adgang til havet uanset vandstanden i Vadehavet.
(Annonce)
Charmerende treenighed
Der er stadig gang i fiskeriet fra de gamle fiskekuttere, men i dag er det først og fremmest turister, som holder gang i den lille by.
Det er også ret tydeligt, når man ser på antallet af restauranter i en by, der har cirka 1500 fastboende, at byen er gearet til at få besøg.
Men der er jo som regel en grund til, at turister elsker bestemte byer, og her er Greetsiel ingen undtagelse!
Kombinationen af små gader med historiske gavlhuse, et nydeligt netværk af kanaler og så selvfølgelig den billedskønne havn er ganske enkelt en god og gæstevenlig kombination, som bestemt er værd at se nærmere på.
PS: Husk også et kigge ud til det maleriske fyrtårn ved Pilsum, som ligger få kilometer fra byen, og som tilbyder fine udsigter over det flade vadehavslandskab.
(Annonce)
Fakta om Greetsiel
Indbyggere: 1.500
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 425 km
Togstation: Nej
Links:
Ferie i Niedersachsen – turistinfo på dansk
Greetsiel – turistinfo på tysk og engelsk
Seværdigheder
Am Markt
Byens lille hyggelige markedsplads er epicentret for spisesteder. Her finder du mad i mange forskellige afskygninger, hvis du vil have fyldt depoterne op.
Fyrtårnet ved Pilsum
Det rød- og gulstribede tårn ved Pilsum – tæt på Greetsiel – er et yndet udflugtsmål. Man kan leje cykler, hvis du er frisk på en kort cykeltur i det flade landskab.
Havnen
Den lille havn i Greetsiel er fuld af rustikke fiskekuttere, der naturligt nok tiltrækker sig masser af opmærksomhed. Gå en tur langs Sielstrasse og nyd sceneriet.
Kirken
Byens kirke har rødder tilbage til 1300-tallet, hvor den blev opført som Cirkusenaslægtens privatkirke. Læg mærke til det fine fritstående klokketårn.
Sejlture
Vil du opleve Greetsiel fra søsiden, kan du leje robåde og vandcykler. Derudover kan du også spare kræfterne og lad dig seje rundt i en af byens turistbåde.
Tvillingemøllerne
De fleste byer og landsbyer i Ostfriesland har deres egen gamle vindmølle. Men Greetsiel dobler op med dine to historiske vindmøller, som står side om side.
(Annonce)
Oplev Ostfriesland
Greetsiel ligger midt i det flade Ostfriesland. Hele den østfrisiske halvø er en populær feriedestination med hyggelige landsbyer, åbne vidder, møller og havet lige bag digerne.
Udover Greetsiel ligger her flere hyggelige småbyer i området, som er meget cykelvenligt, hvis han har lyst til en cykelferie.
Spise og sove
Spisesteder
Der er masser af restauranter i Greetsiel, så det er bare med at vælge. Flere af restauranterne har også friskfangede rejer på menuen.
Overnatning
Det er populært at overnatte i Greetsiel og priserne er generelt høje. Så book i god tid, hvis du vil sikre dig et overnatningssted til en rimelig pris. Alternativt kan du booke et overnatningssted et andet sted i Ostfriesland. Afstandene er korte.
Kort over Greetsiel
Oplevelser i nærheden

Norden
Østfrisisk handelsby med adgang til havet.

Emden
Østfrisisk hovedby med velbevaret voldanlæg

Leer
Historisk by tæt ved grænsen til Nederlandene

Ostfriesland
Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet
(Annonce)

