Langs Weser

Eventyrlige oplevelser på flodvejen til Bremen

Weser. Floden er på mange måder indbegrebet af midttysk feriecharme. Floden har sit udspring, eller måske snarere sit startpunkt, hvor de to floder Werra og Fulda flyder sammen og bliver til Weser lige ved den yndige by Hannoverisch Münden.

Herfra flyder den nordpå igennem et blødt og smukt naturlandskab, indtil den når havet ved Bremerhaven cirka 450 kilometer mod nord.

Undervejs står den ene hyggelige by efter den anden klar til at tage imod dig med smukt restaurerede historiske bykerner.

Et typisk træk ved arkitekturen på disse kanter er, at de gamle bindingsværkshuse er ekstra smukt og overdådigt dekoreret med krummelurer, mønstre og figurer. Stilen er kaldet weser-renæssancestil.

(Annonce)

Weser
Ved Hann. Münden løber floderne Fulda og Werra sammen og bliver til Weser.
Det er meget populært at sejle på Weser og der findes mange forskellige muligheder for valg af sejlbåd.

Vigtig flod

Floden har igennem tiden skåret sig igennem og ageret grænse for utallige mindre stater og fyrstendømmer. Derfor har Weser altid været en vigtig flod at forsvare, hvilket man stadig kan se på alle de smukke slotte og maleriske borgruiner langs floden.

Samtidig har floden været en vigtig handelsvej, hvor handelsskibe i stor stil har fragtet varer nord- og sydpå. I dag bliver floden stadig brugt til industritransport, selvom om omfanget dog er ret begrænset i forhold til tidligere tider.

I dag er det først og fremmest turistskibe, robåde og kanoer, der sejler på Weser. Dertil kommer en del cykelturister, der nyder godt af det flade forløb langs floden.

Den populære cykelrute Weser Radweg følger stort set floden hele vejen fra Hannoversicsh Münden i syd til Bremerhaven mod nord. Ruten er samlet set 520 kilometer og fordeler sig på otte etaper.

(Annonce)

Udsigten fra udsigtsterrassen ved Weser Skywalk er ganske glimrende.
Bremerhaven er sidste stop mod nord

Seværdige byer fra syd mod nord

Hannoversch Münden

Hann. Münden

En sand overflod af velbevarede bindingsværkshuse

Bad Karlshafen

Barok kurby ved Weserfloden

Höxter

Bindingsværks- og klosterby

Holzminden

Velduftende hverdagsby ved Weser

Bodenwerder

Weser-by med flotte udsigter og en lokal løgnebaron

Hameln

Hameln

En eventyrlig rotterede i Brødrene Grimm-land

Minden

Historisk kirkeby med ældgamment rådhus

Bremen

Populære stadsmusikanter og verdensarvs-rådhus

(Annonce)

Fakta om Weser

Weser har sin begyndelse ved Hannoverisch Münden, hvor floderne Werra og Fulda flyder sammen og bliver til Weser.

Floden flyder nordpå cirka 450 kilometer til den når havet ved Bremerhaven.

Links:

Ferielandet Niedersachsen – dansk turistinfo om floden

Der Weser Radweg – info om den populære cykelrute

Oplev Eventyrruten

Mange lande har en stærk tradition for eventyr, sagn og myter, og Tyskland er bestemt ingen undtagelse. Har man – som Tyskland – så samtidig en stor lyst til at lave oplevelsesruter, ja så har man Deutsche Märchenstrasse – eller eventyrruten.

Den 600 kilometer lange turistrute strækker sig fra Bremen i nord og til Hanau mod syd, og undervejs bliver byer, eventyr og sagn kombineret på flittig – og af og til lidt kreativ vis.

Alsfeld er et af de mange stop på Eventyrruten. Det skyldes de traditionelle røde folkedragter i området, som bliver koblet sammen med eventyret om Rødhætte og ulven.

Læs mere om Eventyrruten.

(Annonce)

Oplev Tyskland