Togferie i Tyskland

Lad bilen stå derhjemme og oplev Tyskland med tog

Det tyske jernbanenet er tætmasket og godt forbundet. Det betyder, at du på få timer kan komme fra Hamburg og rundt til de fleste større byer i landet. Der er derfor gode muligheder, hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med en togferie i Tyskland.

Samtidig findes der et utal af forskellige rabatordninger og billetter, som gør det nemt og billigt at komme omkring. En del billetter giver for eksempel adgang til et ubegrænset antal rejser med regionaltog i de enkelte delstater, imens andre billetter giver ret til en udvalgt rejse på tværs af landet.

De tyske tog er generelt af høj standard – især hvis man sammenligner med forholdene i Danmark. Intercitytogene – kaldet EC-tog i Tyskland – er hurtige og komfortable, og de fleste er forsynet med en bistrovogn, hvor du kan købe udmærkede måltider.

De fleste regionale tog er også udmærkede, men de kan være temmelig langsomme, hvis der er mange stop undervejs. Til gengæld kan du rejse ret billigt og langt med regionaltog, hvis du køber en dagsbillet.

Du får det store overblik over muligheder på hjemmesiden Bahn.de, som endda har information på dansk.

Togferie i Tyskland
Der er masser af smukke togstrækninger i Tyskland
Tog
Et regionaltog suser igennem Offenburg

Vores rejsetips

Vi har flere gange valgt at lade bilen stå derhjemme og tage på togferie i Tyskland. Vi har både været på weekendture til Hamburg, men vi har også været på længere rejser ned igennem landet.

Kombinationen af hurtige EC-tog til de lange stræk og fleksible regionaltog i det område, man vil holde ferie i, fungerer bare rigtig godt. Vi har for eksempel været på togtur til Bodensee i det allersydligste Tyskland, ligesom vi har været med toget til Görlitz på grænsen til Polen og Osnabrück og Münster i det vestlige Tyskland.

Når vi planlægger en togrejse til Tyskland, sørger vi for at besøge de tyske statsbaners togside, Bahn.de i god tid inden rejsen. Her kan du søge efter togbilletter, og der er som regel store rabatter, hvis du køber din billet to-tre måneder i forvejen.

Der er også penge at spare, hvis du vil rejse lokalt i en bestemt delstat. Her kan du købe en såkaldt ”Landesticket”, som giver dig ret til et døgns ubegrænset antal rejser med regionaltog i en bestemt delstat. Prisen for en sådan billet er fast og lav, hvis du vil rejse flere gange samme dag. Så her behøver du ikke være ude i god tid for at få en lav pris. Det samme gælder i øvrigt andre rabatordninger, hvor du kan rejse landet rundt med regionaltog.

Ulempen ved at rejse med tog er, at ferien ikke er helt så fleksibel, som når du har bilen med. Det gælder især, hvis du vil ud i naturen eller besøge små landsbyer. Her kan det være lidt sværere at få enderne til at mødes, hvis det hele skal klares med tog og bus.

Til gengæld er togferien rigtig god, hvis du først og fremmest har fokus på at besøge tyske byer.

(Annonce)

Tog
De hurtige langdistancetog er ofte forsynet med en bistrovogn
Afgang fra banegården i Karlsruhe

Andre temaer

Bindingsværksmuseet i Quedlinburg

Bindingsværk

Tyskland er propfuld af kønne bindingsværksbyer

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Julemarkeder

Intet slår et tysk julemarked, når det kommer til at få julehyggen helt i top.

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

(Annonce)

Oplev Tyskland