Offenburg

Historisk by på kanten af Schwarzwald

Offenburg ligger kun 30 kilometer fra Strasbourg, og nærheden til den franske storby er i dag noget af det, byen markedsfører sig med. Nærheden til nabolandet mod vest har dog ikke altid været præget af lutter glæde. 

I 1689 brændte Napoleons tropper for eksempel det meste af byen ned til grunden i forbindelse med Den Pfalziske Arvefølgekrig, som varede i ni år.

Store dele af dagens Offenburg er derfor præget af genopbygningen efter krigen i i tidens farverige og sprudlende barokstil. Det giver byen et lettere grandiost udtryk – især i hovedgaden Hauptstrasse, hvor flere smukke huse stå side ved side.

Centrum er i det hele taget forholdsvist velbevaret, og der er mange pæne huse at kigge på, når du bevæger dig rundt i gågaderne. Byen er samtidig så tilpas stor, at her er et aktivt handelsliv med adskillige butikker og spisesteder.

(Annonce)

Offenburg
Byens historiske rådhus i Hauptstrasse er opført i farverig barokstil i 1741
Offenburg
Skulpturen „Werres-Vögel“ er skabt af det lokale kunstnerpar, Ingrid und Dieter Werres

God base for oplevelser i nærheden

Byen har i sig selv ikke de store seværdigheder – udover sin indbydende historiske bykerne naturligvis. Men der venter mange spændende oplevelser i nærheden af Offenburg.

Som nævnt er Strasbourg kun 30 kilometer derfra, og der er hyppige togforbindelser til den franske storby. Derfor kan du sagtens bruge Offenburg som base, hvis du vil et smut til Strasbourg

Derudover ligger Offenburg i den nordligste del af naturområdet Schwarzwald. Her venter der store skove, bjerge med udsigter og hyggelige småbyer.

På samme måde kan du også opleve et væld hyggelige vinlandsbyer tilsat skovklædte bjerge i området Alsace lige på den anden side af grænsen.

Selvom området ret beset ligger uden for denne hjemmesides fokusområde, så kan vi klart anbefale, at du besøger Alsace, hvis du holder ferie på disse kanter. Området byder ganske enkelt på en blanding af det bedste fra Tyskland og Frankrig – og det er jo ikke så dumt!

Alt i alt er Offenburg et fint stop undervejs på din ferie og et godt bud på en feriebase, hvis du vil opleve det vestlige Baden-Württemberg og franske Alsace.

(Annonce)

Offenburg
Det fine lille marked, Fischmarkt, ligger midt i byen
Offenburg
I Zwingerpark kan med se rester af den gamle bymur

Fakta om Offenburg

Indbyggere: 60.000
Delstat: Baden-Württemberg
Afstand fra DK (Padborg): 850 km
Togstation: Ja

Links:

Schwarzwald Tourismus – turistinfo om Offenburg og Schwarzwald på tysk og engelsk.
Baden-Württemberg Tourismus – info om byen på tysk og engelsk

Billeder fra Offenburg

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

Der er en del spisesteder at vælge mellem i centrum af byen. 

Få overblikket over restauranter hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes forskellige overnatningsmuligheder i Offenburg. Start eventuelt din søgning hos booking.com, airbnb eller andre søgeportaler. 

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Offenburg

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Durlach

Historisk residensby i skyggen af Karlsruhe

Frankfurt

Frankfurt

Storby med tårnhøje seværdigheder

Karlsruhe

Stilfuld slotsby nær Frankrig

Meersburg

Populær vinby ved foden af Bodensee

(Annonce)

Oplev Tyskland