Leck

Pitstop mellem hærvejen og Vadehavet

Lille Leck er nok ikke den by i Schleswig-Holstein, som står øverst på listen, når der skal planlægges en ferie i grænselandet. Men byen er bestemt ikke uden charme, og man kan gå en god rundtur i byen og langs åen Lecker Au, som flyder gennem Leck.

Leck er en af de ældste byer i Nordfriesland, og den opstod i 1200-tallet. På det tidspunkt gik Vadehavet et godt stykke længere ind i landskabet mod øst, så Leck var forsynet med en lille havn ved åen. Herfra var der nem og hurtig adgang til havet.

Med årene sandede havnen til samtidig med, at havet rykkede længere væk på grund af inddigning af det omkringliggende marsklandskab. Det kan derfor være lidt svært at forestille sig, at Leck faktisk engang var en havneby.

Men ankeret i byens våbenskjold og gadenavnet Alter Hafen fortæller altså en anden historie.

(Annonce)

Leck
Det gamle apotek på torvet
Leck
De gamle fiskerhuse i Leck

Fiskerhuse på bjergvejen

Selvom Leck ikke ligefrem bugner af historiske bygningsværker, så er der alligevel en håndfuld pejlemærker at sætte kursen mod, hvis du tager en rundtur i byen.

Det mest iøjnefaldende byggeri er uden tvivl en række historiske huse i gaden Bergstrasse. Den kønne række af skæve huse med smukke stråtag og farverige døre går under fællesbetegnelsen Fischerhäuser (Fiskerhusene).

Der er nu ikke meget, der tyder på, at husene skulle have været beboet af fiskere, så det er nok nærmere husenes placering tæt på åen, som har givet dem navnet. Bag fiskerhusene ligger byens park, som går ned til åen Lecker Au.

Andre seværdige bygninger tæller det gamle kongeligt privilegerede apotek på torvet samt byens kirke, der ligger bagved torvet.

I nærheden af Leck kan du desuden vandre på en bevaret strækning af den gamle vestlige hærvej, kaldet Ochsenweg på tysk.

Alt i alt kan du fint bruge et par timer i Leck, hvis du vil gå en tur gennem byen og langs åen og måske spise på en af byens restauranter eller caféer.

(Annonce)

Leck
Byens kirke er opført i slutningen af 1200-tallet
Leck
Der ligger et par frisiske gårdhuse i byens centrum.

Fakta om Leck

Indbyggere: 8.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 35 km
Togstation: Nej

Links:

Grænseforeningen – dansk info om byen
Leck.de – info om byen på tysk

Oplev Nordfriesland

Nordfriesland byder på dæmpet men dramatisk natur og hyggelige historiske byer i skøn forening. Samtidig gør beliggenheden lige på den anden side af den dansk-tyske grænse Nordfriesland til et oplagt feriemål for en weekendtur.

Naturmæssigt ligner Nordfriesland den syd- og sønderjyske vadehavskyst med marskland, diger, vindmøller og får i flokkevis. Og de karakteristiske fuldmurede rødstensgårde, der rager op på små bakker i landskabet, er også et velkendt syn både nord of syd for grænsen.

Læs mere om Nordfriesland.

Spise og sove

Spisesteder

Der er en en håndfuld caféer og restauranter i centrum af Leck.

Få overblikket over restauranter hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes en lidt overnatningsmuligheder i byen. Derudover ligger Leck tæt på byer som Flensburg og Husum, hvor udbuddet er større.

Start eventuelt din søgning hos booking.com, airbnb eller andre søgeportaler.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Leck

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Bredtstedt

Nordfrisisk hovedby i Nordfriesland

Friedrichstadt

Hollandsk småbyidyl i Schleswig-Holstein

Föhr

Grøn vadehavsø med masser af historiske huse

Husum

Hyggelig havneby med et hav af krokus

Nieblum

Billedskøn landsby med velholdte kaptajnshuse

Nordstrand

Vadehavshalvø med hyggelige landsbyer

Havnen i Tönning

Tönning

Historisk havneby ved Eideren

Wyk

Charmerende ø-hovedstad på Föhr

(Annonce)

Oplev Tyskland