Kiel

Blandede indtryk i delstatshovedstaden

Kiel er hverken særlig køn eller særlig harmonisk. Så er det sagt. Men er til gengæld dejlig luftig med sine mange grønne åndehuller i centrum. Og byens størrelse og status som delstatshovedstad i Schleswig-Holstein gør, at der er masser liv i gaderne.

En gåtur igennem centrum viser meget vel byens forskellige ansigter. Tag for eksempel Holstenplatz, der fungerer som kielernes udestue. Pladsen er flankeret af en trafikeret vej og munder mod nord ud i nogle gyselige rulletrapper, som fører op til et enormt butikscenter. Umiddelbart dårlige forudsætninger for en plads, men alligevel er her masser af liv på caféernes udeservering under de mange træer og børnene leget lystigt på den store legeplads.

Kiels gamle bydel, Altstadt, er også præget af stilforvirring. Alter Markt består, trods navnet, mest af moderne bygninger, der ser ud til at være knopskudt ud af hinanden i en rodet rækkefølge, som til sidst helt har omringet pladsens centrale middelalderkirke. Og på slotspladsen i nærheden kæmper det historiske slot om opmærksomheden med en klodset rektangulær tilbygning på det moderne koncerthus.

Men når indtrykkene bliver for mange og for forvirrende, kan man altid søge mod det grønne. Byen er nemlig omgivet af flere parker, hvor man kan finde den ro og harmoni, der ellers kan være svær at finde i Kiel.

(Annonce)

Kiel
Krydstogtskibe og store færger dominerer havnen i Kiel
Kiel
Rådhustårnet rager med sine 106 meter godt op i byens skyline

Blikket mod Østersøen

Kiels mangler på landjorden bliver delvist kompenseret af byens aktiver til søs. Med en placering ud til Kielerfjorden, hvorfra der er direkte adgang til Østersøen, har vandet altid defineret byen på godt og ondt.

I dag er det krydstogtskibe og skibe med forbindelser til Norge og Sverige, der dominerer den aktive havnefront, men tidligere var det handelsskibe og militærskibe.

Byen opstod i 1200-tallet som Det Tysk-Romerske Riges nordligste forpost og eneste adgang til Østersøen. Sidenhen blev Kiel en del af hanse-fællesskabet uden dog for alvor at udvikle sig på samme måde som eksempelvis nabobyen Lübeck. I stedet endte man faktisk med at blive smidt ud af det gode hanse-selskab igen på grund af økonomiske problemer, bøvl med grevskabet i byen og beskyldninger om, at pirater fik lov til at opholde sig i byen.

Det var først i 1800-tallet, der for alvor blev sat skub i udviklingen i Kiel. Her anlagde Preussen en stor marinebase i Kiel i 1865 og i 1895 blev Kielerkanalen indviet, som gjorde Kiel til et strategisk stop på den nye genvej mellem Vesterhavet og Østersøen.

(Annonce)

Kiel
Der er mange caféer og hæng-ud-steder i centrum.
Kiel
Byens gamle kirke er omgivet af moderne bygninger

Bombet til ukendelighed

Den store flådebase i Kiel skabte masser af liv til byen, men det var også den, der endte med at blive skæbnesvanger for byen under 2. Verdenskrig. Her blev Kiels mange militære anlæg bombet adskillige gange, og bombardementerne gik også hårdt ud over byens centrum.

Da krigen var slut, var der stort set intet tilbage af det historiske centrum. Derfor valgte man i de fleste tilfælde at bygge nyt frem for at genopbygge og istandsætte de små tilbageværende smuler af historiske substans.
Det er derfor stort set kun byens slot, byens kirke og det markante 1900-talsrådhus, som er blevet bevaret. Resten af centrum består mestendels af efterkrigstidsbyggeri, som blev opført med fokus på at være praktisk frem for smukt.

Den manglende historiske bygningsmasse bliver heldigvis opvejet en smule af byens grønne sider og med Kielerfjordens tilstedeværelse som livsnerven i byen.

(Annonce)

Kiel
Holstenplatz er livlig året rundt.
Kiel
Enkelte steder kan du slentre langs vandet i Kiels havneområde.

Fakta om Kiel

Indbyggere: 250.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra DK (Padborg): 100 km
Togstation: Ja

Links:
SH-tourismus – turistinfo på dansk
FDM – info om byen på dansk

Seværdigheder

Kiel

Fischhalle - Søfartsmuseet

Tæt ved krydstogtsterminalen ligger byens gamle fiskeauktionshal fra 1910. I dag er fiskesalget skiftet ud med museumsgenstande, da byens søfartsmuseum holder til i bygningerne.

Ved museet er der desuden en fin udsigt over Kielerfjorden og den travle havn fra en gangbro, som fører over den trafikerede ringvej. Læs mere om Søfartsmuseet.

Hörnbrücke

Fodgængerbroen Hörnbrücke giver god adgang til og over fjorden. Broen bestod indtil for nylig kun af en særlig klapbro, som foldede sig sammen tre gange, når den åbnede sig for skibene.

Vedvarende problemer med klapfunktionen har desværre gjort, at klapbroen er permanent slået op og der i stedet er etableret en lille træbro ved siden af. I dag er klapbroen derfor mest af alt et yndet fotomotiv.

Rådhuspladsen

Kiels gamle rådhus ligger på den store Rathausplatz i centrum. Rådhuset er et massivt murstensbyggeri fra 1911, som er toppet af et 106 meter højt tårn. I dag holder delstatsforvaltningen til i bygningen.

Lige ved siden af står et andet ikonisk bygningsværk fra 1907 i form af det store operahus (billedet). Begge bygninger tog skade under krigen, men er blevet fint genopbygget.

(Annonce)

Billeder fra Kiel

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

Der findes masser af spisesteder rundt omkring i byens centrum.

Få overblikket over restauranter hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes en del overnatningssteder i byen i form af hoteller og ferielejligheder. Start eventuelt din søgning hos booking.com, airbnb eller andre søgeportaler.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Kiel

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Eckernförde

Hyggelig havneby i bunden af fjorden

Plön

Hyggelig, bakket slotsby omgivet af søer

Preetz

Klosterby med hang til sko

Rendsburg

Historisk militærby ved Kielerkanalen

(Annonce)

Oplev Tyskland