Bredtstedt

Frisisk hovedby på randen af marsklandet

Bredtstedt ligger lige der, hvor det inddigede marskland breder sig kilometer efter kilometer mod vest ud mod Vadehavet.

Byen har eksisteret siden 1200-tallet, hvor den på det tidspunkt blot lå en kort å-sejlads fra havet. Sidenhen er landet omkring Bredtstedt blevet inddiget ad flere omgange – første gang allerede i 1489. Derfor ligger byen i dag flere kilometer fra kysten.

Bredtstedt er kendt som det nordfrisiske folks kulturelle hovedstad. Byen er blandt andet hjemsted for Nordfriisk Instituut, som fungerer som bibliotek, forskningscenter og kulturelt samlingspunkt for det nordfrisiske folk.

Byen hedder i øvrigt Bräist på frisisk.

(Annonce)

Bredtstedt
Byens gamle rådhus ligger for enden af markedspladsen
Bredtstedt
Den lille møllesø egner sig godt til en rundtur

Mellem markedspladsen og mølledammen

Bredtstedt er en af den slags byer, man nok nemt kommer til at køre udenom. Dels fordi hovedvej 5 slår en bue rundt om centrum og dels fordi, der egentlig ikke rigtig er de helt store seværdigheder i byen – medmindre man er særligt interesseret i den frisiske kultur.

Men er du på ferie på disse kanter – enten i bil, på cykel eller i tog – så er det alligevel ikke spildte kræfter at runde den lille midtby i Bredtstedt.

Byens markedsplads byder på en række interessante bygninger, og der ligger også en række caféer og restauranter omkring pladsen, hvis maven rumler. Derudover er byens 1500-talskirke et besøg værd.

Er du interesseret i det nordfrisiske sprog og den nordfrisiske kultur, så bør du også besøge Nordfriisk Instituut, som ligger få meter fra byens gamle rådhus, som i dag er lavet om til turistinformation.

Endelig kan du også vandre en tur rundt om den fine mølledam, som ligger et par stenkast fra markedspladsen. Læg mærke til den gamle vandmøllebygning ved udsigtsplatformen, som i dag er omdannet til ferielejlighed.

(Annonce)

Bredtstedt
Farverige huse på markedspladsen
Den gamle vandmølle ved søen

Fakta om Bredstedt

Indbyggere: 6.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 50 km
Togstation: Ja

Links:

Nordfriisk Instituut – hjemmeside for nordfrisisk kulturcenter med info på dansk
Nordseeküste Nordfriesland – turistinfo på tysk
Grænseforeningen – info om byen på dansk

Oplev Nordfriesland

Nordfriesland byder på dæmpet men dramatisk natur og hyggelige historiske byer i skøn forening. Samtidig gør beliggenheden lige på den anden side af den dansk-tyske grænse Nordfriesland til et oplagt feriemål for en weekendtur.

Naturmæssigt ligner Nordfriesland den syd- og sønderjyske vadehavskyst med marskland, diger, vindmøller og får i flokkevis. Og de karakteristiske fuldmurede rødstensgårde, der rager op på små bakker i landskabet, er også et velkendt syn både nord of syd for grænsen.

Læs mere om Nordfriesland.

(Annonce)

Spise og sove

Spisesteder

En egnsklassiker: Birnen, bohnen und speck

Der findes en række spisesteder omkring byens markedsplads. Vi spiste et glimrende klassisk tysk måltid på Frisenhalle. Her smagte vi blandt andet på den lokale ret, birnen und bohnen. En klassisk sammenkogt sensommerret med pærer, bønner og flæsk.

Find flere spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes en del overnatningsmuligheder i Bredtstedt. Start eventuelt din søgning hos booking.com, airbnb eller andre søgeportaler.

Rabat hos Happy Days

Få op til 300 kr. rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland hos vores samarbejdspartner Happy Days. 

Kort over Bredtstedt

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Friedrichstadt

Hollandsk småbyidyl i Schleswig-Holstein

Föhr

Grøn vadehavsø med masser af historiske huse

Husum

Hyggelig havneby med et hav af krokus

Leck

Leck

Eks-havneby i det flade Nordfriesland

Nieblum

Billedskøn landsby med velholdte kaptajnshuse

Nordstrand

Vadehavshalvø med hyggelige landsbyer

Havnen i Tönning

Tönning

Historisk havneby ved Eideren

Wyk

Charmerende ø-hovedstad på Föhr

(Annonce)

Oplev Tyskland